Annonce
Ugeavisen Vejen

Vejen Kunstmuseum bortadopterer ord på tre stavelser

Vejen Kunstmuseum har offentliggjort 70 ord, som borgerne har mulighed for at "adoptere" for 500 kroner pr. ord.
Annonce

Vejen: "Vil du adoptere et ord i ordstrømmen?"

Sådan lyder spørgsmålet fra Vejen Kunstmuseum, der i samme anledning har offentliggjort 70 ord - der koster 500 kroner pr. stk. - til de, der har lyst til at få "ejerskab" over et ord i Ordstrømmen, der er navnet på passagen mellem Museumspladsen og Lindegade.

Og leder af Vejen Kunstmuseum, Teresa Nielsen, glæder sig over, at der faktisk allerede er ret mange, som gerne vil adoptere en eller flere sten.

- Vi sendte det ud på mail i sidste uge, og allerede samme aften fik vi de første tilsagn. Nu har vi allerede fået 20 tilsagn. Det er dejligt at mærke den store opbakning, siger Teresa Nielsen.

Hun fortæller, at det er private borgere, der adopterer ord - og borgerne kommer fra hele landet.

- Det er megasjovt, for det er både fra København og også fra Grønland. Der er også tre søstre - de er voksne - der har adopteret en sten hver til minde om deres mor. Der er næsten en historie til hver sten, fortæller Teresa Nielsen, der har lavet en liste med 70 trestavelsesord, som man kan vælge imellem, og der er stadig ledige ord, hvis man er interesseret.

Foran springvandet finder man ordet "paraply." Og det er der en ganske særlig grund til. For når der er vand i springvandet og det blæser en smule, så kan man som gæst godt risikere at blive våd, når man går forbi springvandet med trolden og øglerne. Foto: Dorthe Andresen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce