Annonce
Ugeavisen Vejen

Vejen Rotary Klub satte Kina i fokus

Vejen Rotary Klub satte med foredraget med Kina-ekspert Christina Boutrup fokus på den kinesiske udvikling. Herunder kinesernes brug af "one minute clinic", der er en form for robot på størrelse med en telefonboks, der bruges til at stille diagnoser og uddele medicin. Foto: PR

Vejen: Erhvervsnetværket Rotary stillede skarpt på Kina med et online foredrag om Kina ved Christina Boutrup.

Vejen Rotary Klub var her værter for det virtuelle arrangement, der havde deltagelse af tre andre klubber fra Brørup, Kolding og Fredericia.

De godt 90 deltagere spidsede øre, da Kina-eksperten Christina Boutrup tryllebandt dem med sit virtuelle foredrag om Kina, hvor hun blandt andet kom ind på kinesernes brug af teknologi til at stille diagnoser og uddele medicin.

Derudover rettede hun fokus på den udvikling, som Kina gennemgår i dag, samt hvilken udvikling der venter lige om hjørnet, når coronanedlukningerne er overstået.

I en tid hvor fokus ofte er faldet på coronakrisen og den nu tidligere amerikanske præsident, Donald Trump, valgte erhvervsnetværket en helt anden tilgang. Vinklen blev i stedet muligheden for at hjælpe til rundt i verden, idet arrangørerne føler det nødvendigt, såfremt Kina ikke skal sætte sig helt på magten i udviklingslandene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

4 gode råd før bilkøb

Annonce