Annonce
Ugeavisen Vejen

Vi skal turde tale om døden

Lotte Troelsgaard til højre er dette års taler ved Stafet For Livet den 29. august. Foto: Stafet For Livet
Lotte Troelsgaard er årets taler ved Stafet For Livet.
Annonce

VEJEN: Lotte Troelsgaard holder tale til Stafet For Livet over emnet ”Vi skal turde tale om døden”.

I 2013 mistede Lotte Troelsgaard sin far til kræft. I år er det hende, der holder talen til Stafet For Livets lysceremoni den 29. august klokken 23. Som følge af retningslinjerne for covid-19 kan talen i år ses på Facebook, og den kommer til at handle om at være pårørende og efterladt.

-Min tale kommer til at minde pårørende om, at de aldrig er alene. Og så vil jeg minde dem, der er omkring de pårørende, om, at de skal sørge for at handle. Det er rart at få at vide, at man bare skal sige til, og at folk står klar til at hjælpe, men problemet er, at man ikke har overskud til rent faktisk at række ud. Så jeg vil gerne minde folk om, at man ikke kan hjælpe for meget. Det handler bare om at slå til, fortæller Lotte Troelsgaard og fortæller, at det er hendes oplevelse, at de pårørende ofte bliver lidt glemt midt i sygdomsforløbet.


Min tale kommer til at minde pårørende om, at de aldrig er alene.

Lotte Troelsgaard


Stafet For Livet har fået en helt særlig plads for Lotte Troelsgaard og hendes familie og det er derfor, at hun har sagt ja til at holde talen til lysceremonien i år.

Annonce

Starten på en sorgprocessen

- Kort efter far blev syg, oprettede vi et hold for ham til Stafet For Livet i Vejen. Det var meningen, at han skulle have været med, men det nåede han aldrig. Han døde i juli, og så deltog vi så i stafetten i august. Siden da har det været et kæmpe familieforetagende, og hvert år er vi det største familiehold, der stiller op, fortæller Lotte Troelsgaard stolt om holdet, der går under navnet Steen T’s Fightere.

Det er primært familiemedlemmer, der deltager på holdet, men venner og veninder, der selv har haft kræft tæt inde på livet, stiller også op. Lotte Troelsgaard husker stadig tydeligt, hvordan det var at deltage i arrangementet dét år, hvor hendes far døde.

-Det var en vild oplevelse at deltage i Stafet For Livet første gang. Det var så tæt på fars død. Vi tog derover sammen min familie og jeg, og så var vi enige om, at vi jo måtte tage hjem, hvis det var for hårdt for os at være der. Men det viste sig at være godt for os. Det var vigtigt og rigtigt for os at være i sorgen sammen på den måde. Til lysceremonien stod vi på en lang række og holdt hinanden i hænderne imens. Sådan har vi gjort lige siden, fortæller hun og fortsætter:

-Man kan nok godt sige, at Stafet For Livet startede vores sorgproces. Der er plads til det hele – både sorg og glæde og alt derimellem. I løbet af det døgn både græd og grinede vi. Det viste os, at vi ikke var alene om det her. At der er nogen, der har oplevet det samme før os. Livet skal jo gå videre til trods for sorgen, og ved at se andre i teltene, som var nogle år længere fremme i deres sorgproces, kunne vi se, at det var muligt, fortæller Lotte Troelsgaard.

Annonce

Gør noget – bare et eller andet

Et af emnerne i Lottes tale bliver, at de, der er omkring de pårørende og efterladte, skal sørge for at gøre noget.

- Når man står der i sorgen, er der er rigtig mange, der siger: ”Sig nu til, hvis I har brug for noget.” Og det handler jo nok også om, at folk ikke ved, hvad de ellers skal stille op eller sige. Men når man står midt i sorgen, siger man ikke bare til. Det har man ikke overskud eller overblik til. Derfor er mit budskab i talen også, at folk omkring den sørgende bare skal slå til og gøre noget. Bare et eller andet, siger Lotte Troelsgaard og fremhæver selv én af familiens venner, der gjorde netop det.

Mens familien talte med præsten om farens begravelse, kom en veninde af familien forbi med en masse hjemmebag.

-Jeg kan huske, at det rørte os dybt. Hun sagde, at hun ikke ville ringe i forvejen og spørge, for så ville vi sikkert have sagt, at vi ikke manglede noget. Og det havde hun sikkert ret i.

Annonce

Prik til sorgen

Lotte Troelsgaard forstår sådan set godt, at det er svært at tale om døden og sorgen, og at folk ikke ved, hvad de skal stille op, men hun håber, at vi kan blive bedre til at turde.

-Det er da angstprovokerende at tale om, og jeg oplever, at folk ikke tør tale om det. Det er ikke rart at skulle tale om den slags ting, men det er nødvendigt, slår hun fast og fortæller om tiden lige efter farens død:

- Lige da min far døde, oplevede min familie, at folk vendte sig og gik den anden vej, i stedet for at komme hen og kondolere eller spørge, hvordan vi havde det. Jeg oplever tit, at folk ikke kan være i en samtale, der handler om sorg, og det er noget af det værste, fortæller Lotte Troelsgaard, der sidenhen har brugt sine egne erfaringer med sorgen til at være der for andre.

-Når nogle af mine veninder har mistet, så har jeg nok været den, der har prikket lidt til dem for at komme til at tale om sorgen. Vi skal turde spørge hinanden, hvordan vi har det – og så forholde os til svaret, fortæller den unge kvinde, der selv fik hjælp med at bearbejde sin sorg i en sorggruppe for unge hos Kræftens Bekæmpelse.

Fakta

På grund af Covid-19 afholdes lysceremonien i år, ligesom resten af Stafet For Livet, i virtuel form den 29. august. Det er på Stafet For Livet Vejens Facebookside, at talen løber over skærmen klokken 23.00. I år kommer talen til at handle om at være pårørende og efterladt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejen

VBC satser på grøn profil

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Cirkus på besøg i Holsted

Ugeavisen Vejen

Seniordans begynder igen

Ugeavisen Vejen

Et nyt klubår er begyndt

Ugeavisen Vejen

Vi skal turde tale om døden

Annonce