Annonce
Ugeavisen Vejen

Vild i Vejen springer ud med havebesøg

Vild i Vejens første havebesøg var i en landbohave i Harreby hos Ritta og Henrik Kloppenborg, som har gjort deres gamle have vild. Privatfoto
Ildsjælene i arbejdsgruppen Vild i Vejen, der arbejder for mere biodiversitet, skriver på skift klumme om vild natur her i Ugeavisen. Dette er første indlæg.

Klumme: Torsdag 5. august sprang Vild i Vejen ud med den første aktivitet, et havebesøg i en landbohave i Harreby. Ritta og Henrik Kloppenborg inviterede på havebesøg i deres gamle, men nu nye, vilde have.

Henrik Kloppenborg har i mange år brugt 2,5 time en gang om ugen på at slå græs, nu nøjes han med en halv time og er godt tilfreds. De har valgt et system af gangstier, der skal slås. Der bliver også slået en smal bræmme græs langs fliser, gårdsplads og grusstier. På de midterste områder vajer smukke øer af højt græs i blide, grønlige toner, med fine strejf af varm rød og gylden.

Velkomst og fremvisning

På en lun og solrig sommeraften bød Ritta bød velkommen på den store gårdsplads foran slægtsgården. Hun fortalte om sin vej til at få øjnene op for den vilde natur og dens betydning. Især en ny forståelse for sommerfugle og deres behov for værtsplanter gjorde indtryk og førte til at hun blev Vild Have Mentor ved Danmarks Naturfredningsforening og Praktisk økologi. Det blev til et helt nyt havesyn og masser af nye planer – som heldigvis var helt oplagte i den store have med gamle træer, buskadser og masser af plads.

To biologer fra Vild i Vejen stod for rundvisningen. Tina Fahrendorff tog os med rundt i haven og fortalte om alle de tiltag, vi let kan gå i gang med i haven. Læg vægt på alsidighed i beplantningen, sørg for lys og skygge, kvas og stubbe til gode levesteder samt lettilgængeligt vand til alle slags dyr.

Ritta Kloppenborg fortalte blandt andet om sin nye forståelse for sommerfugle og deres behov for værtsplanter. Hun er blevet Vild Have Mentor ved Danmarks Naturfredningsforening og Praktisk økologi. Privatfoto

Peer Kammer Hansen fortalte om sommerfuglene og hvordan de tiltrækkes af en vandpyt med jord, en uforstyrret græsplet, en bunke varme sten og nektarplanter. Desuden har de behov for helt bestemte planter at lægge æg på. Når de yngler, søger de ofte tilbage til det sted, hvor de selv er udklækket, så ved at tænke i værtsplanter, kan man gøre meget for at fastholde en smuk bestand af sommerfugle i haven.

Kaj Lassen fra Danmarks naturfredningsforening stod klar med smukke plancher om alt fra spiselige blomster til frugt, træer og sommerfugle.

Omkring 50 mennesker var mødt frem og der var en vældig snak over kaffen og kagen. Der blev snakket frø, planter, erfaringer og projekter.

Vi tror det blev en god introduktion til det allervigtigste: At vi alle kan gøre noget og at det kan gøres enkelt, smukt og i sidste ende arbejdsbesparende.

Vild i Vejen, frivillig-gruppen. Foto: Vejen Kommune

Vild i Vejen

Vejen Kommune har inviteret borgere og organisationer til at være med i en arbejdsgruppe omkring biodiversitet. Gruppen kalder sig ”Vild i Vejen” og er et forum, hvor der drøftes ideer til, hvordan man får mere biodiversitet og en rigere natur i kommunen.

Vild i Vejen medvirker til at udvikle og igangsætte aktiviteter for at oplyse om biodiversitet.

Vild i Vejens facebookside opdateres løbende med forskellige aktiviteter.

Gruppens medlemmer skriver på skift klumme her i ugeavisen med oplysning og inspiration til at styrke biodiversiteten.

Kontaktpersoner:

Birgit Brink Lorenz, formand, bbrinklorenz@gmail.dk.
Ritta Kloppenborg, næstformand, Kloppenborg.ritta@gmail.com.
Inge Lise Møller Jensen, Teknik og Miljø, Vejen Kommune, ilmj@vejen.dk, tlf. 79 96 62 66.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejen

HUGF overtager spinning i Medius

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejen

Skoleelever fejrer 55-året for skolestart

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

St. Andst Efterskole får ny forstander

Ugeavisen Vejen

Folmer og basserne spillede op under Kærdalen

Ugeavisen Vejen

Bibliotekarens klumme: Sommerfugletid

Ugeavisen Vejen

Stafet for Livet Vejen samlede stort beløb ind

Ugeavisen Vejen

Det grønne flag blev hejst hos Henriettes naturbørn

Ugeavisen Vejen

Vejen Idrætscenter åbner for stor brancheudstilling

Ugeavisen Vejen

Digital kritiker giver foredrag på Vejen Bibliotek

Ugeavisen Vejen

Soroptimistklub donerer til Huset

Ugeavisen Vejen

Stort håndboldevent rammer Vejen

Ugeavisen Vejen

Queen Machine spiller til julefrokosten i Vejen Idrætscenter

Ugeavisen Vejen

Hovborg: Storke har fået egen landingsplads

Ugeavisen Vejen

Vigtigt med samlingspunkter i vores lokalsamfund

Ugeavisen Vejen

Billedkunst udstilles på Vejen Bibliotek

Ugeavisen Vejen

Musikalsk Elvis-foredrag kommer til Vejen

Ugeavisen Vejen

Set i bakspejlet: - Min mor havde planlagt sit selvmord gennem de sidste to år

Ugeavisen Vejen

Vejen LAN er tilbage i idrætscentret

Ugeavisen Vejen

Autocentralen holder åbent hus

Ugeavisen Vejen

Brørup får Danmarks- premiere på ny temafest

Ugeavisen Vejen

Restriktioner koster Brørup Bio 200.000 kroner

Ugeavisen Vejen

City Kiosken sadler om: Dropper cigaretter og spiritus for at satse stort på bland-selv-slik

Ugeavisen Vejen

Dagbog fra Christiansborg: Sammen er vi stærkest

Annonce