Annonce
Ugeavisen Vejen

Vilde heste løber rundt i Kragelund Mose

Fire Exmoor-ponyer er blevet en del af naturpleje-projektet i Kragelund Mose. Foto: Vejen Kommune.
Martin Sandager redder sjælden natur i Kragelund Mose, og fire Exmoor-ponyer er blevet en del af naturplejeprojekt.
Annonce

Kragelund Mose: På Langeland har en stor flok vilde heste i flere år været en stor turistattraktion.

Da et mindre projekt med fire Exmoor-ponyer på Amager Fælled blev præsenteret 22. oktober var flere repræsentanter fra den danske verdenspresse præsenteret.

I Kragelund Mose ved Bække gik det mere stille og roligt til, da Martin Sandager samme dag kunne slippe fire Exmoor-ponyer løs som led i et naturgenopretningsprojekt.

Og de bliver ikke flere end de fire. Det er nemlig valakker.

Annonce

Fire var til stede

- Vi var fire til stede. Mig, vognmanden, biolog Inge Nagstrup fra Vejen Kommune og en landmand, fortæller lodsejer Martin Sandager.

Han har det fint med at hestene ikke har fået så meget opmærksomhed, så de lige kunne vænne sig til forholdene.

- Det er ikke lige sådan at gå til og hilse – det er ikke klappedyr, som han siger.

Men årvågne, der færdes på Staushedevejen, har i tre uger kunne spotte hestene på afstand.

Annonce

Stort projekt

Tilbage i 2018 fik Martin Sandager støtte til et større naturgenopretningsprojekt i Kragelund Mose, der var ved at gro til i pil og birk.

Den Danske Naturfond bevilgede her støtte til projektet på 555.000 kroner. Pengene skulle bruges på at få fjernet pil og birk, der skygger for sjældne planter som otteradet ulvefod og trævlekrone og giver svære levevilkår for insekter som sommerfuglen moserandøje.

Derudover skulle store dele af mosen indhegnes, så kreaturer kunne græsse i området.

Vejen Kommune har også været inde over naturgenopretnings-projektet med faglig sparring og støtte fra natur- og stilpuljen.

Annonce

Dagligt tilsyn

Heste skal være under dagligt tilsyn. Det er de også i Kragelund Mose.

- Hvis jeg ikke er der, har jeg allieret mig med en landmand og én med forstand på heste. Og jeg har aftalt med en dyrlæge, at hun kommer forbi og kigger en gang imellem, siger Martin Sandager.

Der bygget to læskure til både heste og kvæg. Projektet har dispensation til at tilskudsfodre, såfremt dette måtte blive nødvendigt under en lang og hård vinter eller en meget våd vinter som for eksempel sidste år. Derudover har både heste og kreaturer fri adgang til nødvendige mineraler og vitaminer.

Meningen er der dog, at hestene primært skal græsse og finde næring på det store areal.

- Hvis man sætter en balle hø frem, så får de bly i røven, og så ender de med at være samlet det ene sted. På den måde er en hest som et halvt menneske, siger Martin Sandager.

Annonce

Værktøj til naturpleje

Fritgående kvæg på de ca. 60 hektarer har længe været en del af projektet, der også har budt på et større rydnings-arbejde. Nu får kvæget så selskab.

- Heste græsser på en anden måde og bider anderledes. De kommer rundt i hjørnerne og spiser alt ned. De er et værktøj til naturpleje - de er der for at pleje naturen, fortæller naturentusiasten Martin Sandager.

Vildhestenes robusthed og fordøjelsessystem gør, at de kan gnave sig gennem store mængder af føde med lavt næringsindhold, som kvæg går udenom.


Heste græsser på en anden måde og bider anderledes. De kommer rundt i hjørnerne og spiser alt ned. De er et værktøj til naturpleje.

Martin Sandager


En elg ville også være ideel til formålet.

- Men det ville kræve et stort hegn, siger Martin Sandager.

Annonce

Sætter naturen fri

Han er uddannet advokat, arbejder til dagligt med ejendomsadministration, og har opkøbt mindre jordlodder omkring mosen for at genoprette mangfoldigheden i områdets plante- og dyreliv.

- Det, jeg prøver, er i bund og grund at sætte naturen fri, siger Martin Sandager.

Og projektet virker.

- Sidste år var Vejen Kommune ude med en biolog. Hun fandt Tvebo baldrian, som der ikke er set før der. De pitchede bare op alle steder, siger Martin Sandager.

- Otteradet ulvefod som bar projektet er også  godt på vej tilbage. Jeg fik besøg af Den Danske Naturfond. Det er superdygtige mennesker, og de så blandt andet Maj-Gøgeurt (det er en orkide, red.), tilføjer Martin Sandager.

Maj Gøgeurt er eller generelt gået stærkt tilbage, ligesom de andre orkideer, som vokser på fugtige enge og i moser.

- De seks mennesker fra København er faktisk en fordobling af de mennesker, der været ude og se projektet. Hvorfor skulle folk dog også drage herud. Naturen er jo overalt. Det her er noget, der primært interesserer botanikere, og det er det, siger Martin Sandager,

Annonce

Jeg kigger på fugle

Naturen interesser ham og har gjort det altid.

- Jeg har gået meget på jagt og interesserer mig meget for fugle, siger Martin Sandager

Han har sat 540 redekasser op - alene 140 redekasser det første år.

- I år har der været stære i 19 ud af 20 stærekasser. Så bliver man glad i sit enfoldige hoved, siger Martin Sandager.


I år har der været stære i 19 ud af 20 stærekasser. Så bliver man glad i sit enfoldige hoved.

Martin Sandager


De vilde heste

  • De vilde heste bliver kaldt vilde, fordi de lever med mindst mulig indblanding fra mennesker. Hestene er under dagligt opsyn.
  • En Exmoor pony er ca. 130 centimeter høj, med en bred krop og muskuløse sorte ben. Pelsen er brunlig og vinterpelsen består af både uldhår og dækhår. Vinterpelsen er så tyk, at der kan ligge sne på ponyens ryg, uden det smelter.
  • Ponyernes opgave er at afgræsse områderne, så sollyset kan nå ned til jordoverfladen og fremme artsrigdommen af planter og dyr.
  • Vildhestene regnes egentlig for steppedyr, men i Danmark har de også levet i den danske urskov. Det menes, at de sidste af Europas vilde heste forsvandt omkring 1870. Nyere undersøgelser viser, at Exmoor-ponyen er den race, der genetisk ligger tættest på den oprindelige vildhest.
  • Exmoor-ponyen er den ældste og mest primitive af de indfødte, britiske ponyer. Racen er også den mest rene, og flokke af dyrene lever stadig vildt på Exmoor-hederne i Devonshire.
  • Racen siges at have eksisteret siden før istiden, og den har overlevet på grund af sin isolation i moseområderne, hvor den kun har ændret sig en smule.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce