Annonce
Ugeavisen Vejen

Vildmad i naturen

Der findes et væld af lækre skovurter og meget mere, du kan sanke i naturen lige nu. Foto: Sam B. Sørensen
Naturvejleder på Sønderskov, Sam B. Sørensen, kommer her med gode råd til at komme i gang med at sanke.

Det er en fantastisk følelse at være i naturen, nyde alt det grønne, blomsterne og være derude og mærke vejr og vind, imens man går rundt og snuser det hele ind.

På vejen rundt kan man samtidig samle sig en lækker salat eller et supplement til denne, og det hele er ganske gratis, hvis man gør det rigtigt.

Start på at sanke:

Annonce

Det første man skal, er at sætte sig ind i, hvilke urter der findes derude, er de spiselige, hvornår og hvor finder man dem. Dette kan variere meget igennem året.

Det letteste er at hente de apps, der findes om emnet. En af dem er Vild appen, som både kan fortælle om, hvad der findes, der hvor du er, og hvordan man skal bruge urterne og ikke mindst, om der er forvekslingsmuligheder, så man ikke kommer galt afsted undervejs. Vil man gerne have endnu mere ekspertise på sanketurene, kan man tilmelde sig en af de mange ture, der er landet rundt. Der er både gratis og betalings ture og med forskellige fokus, såsom skovurter, strandens urter, svampe, blomster og meget mere. Det er også muligt at finde nogle vildmiddag arrangementer. Dette kan man finde på nettet, blandt andet på madbillet.dk. Skulle man have mod på at selv gå i gang, er det blot at finde opskrifterne på f.eks. www.Vildmad.dk, www.Voresnatur.nu eller en helt tredje side, nettet er fuld af dem, så god jagt.

Hvad kan jeg så finde lige nu derude?

Ja det kommer så lidt an på, hvor du vil sanke, men de fleste steder kan man finde løgkarse, som er en lækker urt, der står i skovbrynet med sine hvide blomster. Den smager, som navnet nok afslører, af karse og løg/hvidløg. Løgkarse indeholder også sennepsolier, som stimulere appetiten. Ramsløg, både bladene, blomsterne og frøene kan bruges, men lige nu er blomsterne fremme, og lidt senere kommer frøene, og det hele kan bruges i madlavningen. Se mere i vildmad app'en, eller på nettet. Et lækkert tilskud til en sommersalat lige nu kunne også være nyudsprungne bøgeblade, som både kan bruges grønne lige fra træet, men også fermenteret, marineret til brug senere på sommeren. Det er et godt alternativ til en syltet agurk i hotdoggen, eller i den grillede burger. Er man mere til det søde, er der blomster, som kan bruges på forskellig vis , og lige nu er der skovmærke, som har en fantastisk vanilie/mandel duft og smag, og den er fantastisk til is eller pannecotta. Se mere i VILDMAD appén.

Annonce

Vil du vide mere?

Der er landet over uddannet en flok yderst kompetente naturvejledere, som laver vildmad events året igennem, og dem kan du finde på www.natur-vejleder.dk, og ellers kik på instagram eller facebook efter vildmad, sanketure, svampetur, vegetarmad, naturvejleder efter lige, hvad du er til.

Annonce

Hvad må man så og hvordan gør man?

Man må generelt sanke alle steder i offentlige skove, og i private skove kun efter aftale, og fra veje og stier. Det smarteste er som regel at lave en aftale med lodsejer, om hvad og hvor man kan sanke. Der må samles en bæreposefuld pr. tur. Det lyder ikke af meget, men er som regel rigeligt til et måltid til både en selv og familien.

Annonce

Vær opmærksom:

Der er urter, som smager godt, men ikke nødvendigvis er specielt sunde, dette er vigtigt at tjekke, især hvis man serverer det for børn og ældre.

Man kan finde mere om plantelisterne og hvad man skal være opmærksom på på vildmad appén eller på fødevareministeriets side www.foedevarestyrelsen.dk

God tur, vi ses derude.

Vh naturvejlederen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Indbrud i Rødding

Ugeavisen Vejen

Corona satte en midlertidig stopper for nye venskaber hos Børns Voksenvenner: Flere børn i Vejen Kommune savner en ekstra rollemodel

Ugeavisen Vejen

Rikkes positive tilgang til livet stammer fra opvæksten i Askov: Har sjældent oplevet så meget venlighed som i Dagli´Brugsen i Askov

Annonce