Jakob Fauerby blev landskendt, da han dansede sig til en sejr i Vild med Dans sammen med Silas Holst. Den taletid, det gav ham, var han fast besluttet på at bruge på at tale om de vigtigste ting i livet. Det gjorde han også her i Vesterbro Bladet.
For jazz-musiker Esben Just handler musikken også om det vigtigste i livet. Og da han hørte et 'klak' fra hjertet, vidste han, at han hurtigt skulle på hospitalet.
Af de tre kunstnere, der fik spalteplads i marts måneds udgaver af Vesterbro Bladet var Niels Hermnn nok den, der var mindst kendt, inden han optrådste i avisens spalter. For selv om han har lavet kunst i en menneskealder, havde han aldrig udstillet. Aldrig havde nogen set hans malerier eller haft mulighed for at byde på dem. Han besluttede at udstille dem i marts. Men kun denne ene gang. Du kan stadig se billederne fra udstillingen i kirken på vesterbroliv.dk
Ja og så var det noget med, at der i marts også blev lukket en smule ned for landet. Også her på Vesterbro, efter statsminister Mette Frederiksens (S) nu historiske pressemøde 11. marts.