Vi er allesammen fanget i den samme nedlukkede verden. Foran mig er den hvide væg overvældende hvid. Og fyldt med huller. Fra knager og vægskabe, jeg for nyligt har taget ned. Koppen med skriften 'farmand' smukt dekoreret af min yngtste står ved siden af den bærbare. Et headsæt i ørene, ,hvor Høxbroes taktfaste stemme lyder med den samme rytme som altid.
- Jeg synes, det er hårdt. Jeg føler mig stavnsbundet. Jeg er jo vant til at være på Vesterbro, men jeg er også vant til at være ude og læse op og få nye oplevelser. Nu er jeg totalt isoleret. Jeg sidder og læser og jeg skriver.
Høxbroe taler og jeg noterer. Jeg løfter koppen og tager en slurk. Kaffe pletter ydersiden af koppen og laver kaffetårer. De løber ned gennem et rødt, sirligt tegnet hjerte på koppens yderside.
- Jeg savner beværtningen og frokostrestauranten. Tempoet. Samtalerne. Men byen er lukket. Så jeg knokler og forsøger at holde det lyriske skib i gang. Men det er svært.
For der er ingen vinde, der blæser i sejlet under nedlukningen. Høxbroe suger inspiration til sig hvorend han går. Men lige nu går al gestikuleren tabt over en telefon. Alle smil og alle skuldertræk. Fjernet til fordel for en hvid væg, der stirrer tilbage i pc-skærmes kolde skær.
Høxbroe har trods nedlukning udgivet digtsamlingen 'Alt hvad vi har er minder'. Den kredser om det sidste års tid, og beskriver hans rejser rundt i Danmark, hvor han blandt andet lægger vejen forbi en række småøer, Bornholm, Odense og Århus.
Solens hoved
halvt
over horisonten
kommer på benene
på få minutter
sætter ild
til himlen
skriver en
ny dag
med orange
og lilla nuancer
Rejsen rundt i landet er føde til digtningen. Høxbroe har dedikeret sit liv, sin krop og sin tid til digtningen. Han bruger sig selv og sender oplevelserne ud gennem bogstaverne. Alt, hvad vi har er minder. Dem indfanger han og giver videre. Mens de nye oplevelser lader vente på sig, venter digteren. I sin digterhule i en kælder under Vesterbro.
Her er gamle tæpper fra Hotel Phoenix, tung cigarrøj og jazz, der driver ned ad væggene. Et sofabord fra Afrika med ægte zebraben.
- Jeg etablerer mig altid i et kreativt rum. Her er gamle tæpper fra Hotel Phoenix, tung cigarrøj og jazz, der driver ned ad væggene. Et sofabord fra Afrika med ægte zebraben. Københavnermotiver på væggene, gamle lamper, statuer, byster og billeder af de bedste galopheste. Og et mørkt, gulligt lys, så jeg kan forsvinde lidt hen. Det betyder meget for mig, med det rigtige lys, når jeg bruger så mange timer foran skrivemaskinen.
Det kalder han den stadigvæk. Skrivemaskinen. Tastaturet på den bærbare glider lettere end de fleste skrivemaskiner, men for ham er det netop det: en maskine at skrive på.
SE VIDEON HER:
One way ticket
- Jeg kan ikke huske, om jeg var været på Agersø før. Men jeg er helt vild med at møde mennesker, og der har været lige så mange eventyr på rejsen rundt i Danmark som på rejsen rundt i Cuba. Folk er åbne og inviterer mig indenfor. Derfor har jeg heller aldrig købt en returbillet. Jeg ved jo ikke på forhånd, hvornår jeg skal videre.
I sidste ende førte hans rejser rundt i landet ham tilbage til Vesterbro, der også i digtsamlingen har fået en særlig plads. Foruden at være omdrejningspunktet i samlingens længste digt, har han lavet en digt-video, du kan se på vesterbroliv.dk
- Det er jo en opsummering af, hvad Vesterbro er for mig. Der bliver namedroppet folk og steder, og det er jo dybest set en af mine mange gåture gennem byen, der er sat film og musik på.
Hvis du også sidder på et spontant indrettet hjemmekontor og trænger til en rejse, så kan du stikke ind på: gentlemensjockeyclub.dk og bestille den nyeste digtsamling.
Tager verden med hjem
til Vesterbro strandens dovne bølger
havets skumsprøjt færgeture med dufte
fra barndommens land
_
