Annonce
Klumme

Besøg på Rio Bravo: - Drømmer mig tilbage til kontinenterne vestpå

Foto: Privat
Annonce

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Alle mellem 30 og 100 år ved, hvad vi taler om i København, når der bliver sagt Rio Bravo, der jo egentlig mest er kendt som en old school cowboyfilm fra 1959 med John Wayne i hovedrollen.

Den er opkaldt efter en flod, der udspringer i Colorado og kaldes Rio Grande, men sydpå og ind i Mexico kaldes floden Rio Bravo og udmunder i den Mexicanske Golf.

I København løber Rio Bravo ingen steder og ligger på et udkantshjørne med Vesterbro-postnummer. Som en årgammel Western-sag af en restaurant med sadler som barstole, træbjælker, cowboyrekvisitter som dekoration, og der er faktisk ganske hyggeligt og har en uovertruffen service.

Mange prominente gæster har frekventeret stedet, der heller ikke er specielt dyr og består af god gang dansk køkken med stegt flæsk, der månedligt bliver langet et ton af over disken serveret med persillesovs, eller typiske amerikanske retter.

Der er oven i købet i 1983 indgået et historisk politisk forlig mellem et par hovedroller i Folketinget, der sørgede for, at den borgerlige regering med Poul Schlüter i spidsen kunne fortsætte som regering. Forliget blev kaldt Rio Bravo-forliget.

Restauranten åbnede første gang i 1972 og gik konkurs i 1980. Dette år har ejerne, der genåbnede Rio Bravo i 1980, 40-års jubilæum. Det skulle have været fejret i april, men bliver nok først fejret senere på året grundet coronasituationen.

Det er restaurantens inspektør, Zander Zophe, jeg har fornøjelsen af at blive serviceret af. Hr. Zophe har en lang karriere inden for underholdning og servicering. Han svarer i nogen grad til tjener Boldt fra Matador - altid til tjeneste, velklædt til jobbet, høflig omgangstone og en verdensmand med et touch af at have set og oplevet lidt af hvert.


Og når nu hverken floden i Mexico eller Colorado lige er indenfor rækkevidde, kan jeg faktisk godt sidde og drømme mig tilbage til kontinenterne vestpå...


Det er juli på en hverdagstirsdag ovenpå corona, der stadig medfører restriktioner. Normalt kan Rio Bravo have 200 spisende gæster, men her mellem klokken 18 og 20 er belægningen fuld med de tilladte 120 gæster.Og så er turiststrømmene i juli her ikke engang.

Enhver restaurant eller bar med respekt for sig selv har et lige så rent toilet som hele borddækningen og interiøret. Og Rio Bravos 70/80`er-toilet i hvide gulvkakler med et touch af brunt, karakteristisk terrakotta-orange kakler på væggen er heller ingen undtagelse i tidslommetoilettet.

Personalet denne aften består af Inspektør Zophe, Anna og Rabiya samt to kokke. Venlig, professionel og hurtig servicering. Der bliver ikke spadseret mellem bordene, men det foregår i friskt småløb.

Basil fra Halløj på badehotellet kan man indimellem desværre risikere at møde på barer, andre restauranter eller caféer. Hvor de ansattes drømme mere handler om en forfatter- eller sangkarriere, mens de slet ikke er til for dig, gæsten.

På Rio Bravo skal gæsten have en imødekommende og god oplevelse, og man kan mærke en rar stemning blandt personalet. For ingen stresser eller bosser med hinanden på en ellers travl hverdag. Det afspejler sig faktisk i drikkepenge til personalet. Også på en tirsdag, selvom det ikke helt er dansk kutyme. Men når man har rejst verden rundt og ikke mindst USA, er drikkepenge en regel. Egentlig en god regel og en måde at vise, at oplevelsen var alletiders - også i Danmark.

Alt er ved det gamle på Rio Bravo, som første gang jeg var der i 1980`erne. Og det er som at være på en typisk bar/restaurant i for eksempel Arizona.

Og når nu hverken floden i Mexico eller Colorado lige er indenfor rækkevidde, kan jeg faktisk godt sidde og drømme mig tilbage til kontinenterne vestpå i dejlige omgivelser på en autentisk amerikaner-like-restaurant på mit Vesterbro over en uovertruffen hofret af stegt flæsk og persillesovs med et godt glas vin til. Og ikke mindst en hjertelig service der gør, at Rio Bravo også er et sted, folk besøger igen og heller ikke vil hjem fra.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterbro

Der er lort i buret på Boulevarden

Klumme

Frisør 'NO' på Vesterbro

Vesterbro

Kæmpe Galleri: Kødbyen i billeder

Annonce