Det omfattende arbejde med en skybrudstunnel dybt under Vesterbro fra Gl. Kongevej via Halmtorvet til Kalvebod Brygge er godt i gang. Den 1,3 kilometer lange tunnel skal fra 2025 være klar til at lede store mængder skybrudsvand ud i havnen.
Vejarbejdet, der allerede har mødt en del kritik fra lokalområdet, tager nu om sig og fra slutningen af april bliver byggepladsen udvidet.
Det betyder, at Gasværksvej bliver spærret af for biltrafik ved Halmtorvet i de næste fire år.
Det betyder også ændrede gennemkørselsforhold på Halmtorvet og ændrede ensretninger for nogle af sidegaderne.
Det skriver HOFOR på deres hjemmeside.
Desuden kan Biltrafik i østgående retning på Halmtorvet kan ikke længere kan dreje ind ad Gasværksvej. I stedet kan biler fortsætte ned til rundkørslen ved Kvægtorvsvej og Abel Catrines Gade. Biler fra Skelbækgade kan krydse midterrabatten på Halmtorvet og fortsætte op ad Absalonsgade, som også ensrettes.
Eskildsgade ensrettes i sydgående retning mellem Istedgade og Halmtorvet.
Parkeringspladserne på den østlige side af Absalonsgade bliver sløjfet i byggeperioden på grund af øget trafik, da biltrafik fra Skelbæksgade kan krydse midterrabatten på Halmtorvet og køre ad Absalonsgade til Istedgade.
Se mere på HOFOR.dk