Annonce
Kunsten rådner

Cirkelines tændstikker rådner op

Tændstikkerne ved Cirkeline Plads på hjørnet af Enghave Plads rådner, fordi de aldrig er blevet vedligeholdt. Foto: René Mølskov
Siden tændstikkerne ved Enghave Plads blev sat op i 2013 har de fået lov at stå og passe sig selv. Træet begynder at rådne og det vækker nu lokal kritik. Vesterbro Lokaludvalg skal tage stilling til, om de vil finansiere det manglende vedligehold.

- Jeg synes, det er dumt at bruge en masse af skatteborgernes penge på at sætte noget op, og derefter slet ikke vedligeholde det, men bare lade det forfalde, siger Mikael Stenstrup, der sidder i Vesterbro Lokaludvalg for Boldklubben Vestia.

Han er glad for de store tændstikker, der pryder hjørnet af Enghave Plads, der også kaldes Cirkeline Plads. Her oplever han dagligt, at de efterhånden mere end syv år gamle tændstikker bliver brugt af børn og unge til at kravle i. Men det gik op for ham, at de efterhånden er ved at rådne op.

- Det har været rigtig dyre og nu får de bare lov til at stå der og forfalde, uden at nogen vedligeholder dem. Tændstikkerne er jo begyndt at rådne ved svovlet, og jeg synes virkelig, at nogen må gøre noget. Ellers bliver de jo bare pillet ned og smidt ud, siger han.

Annonce

Årsagen til, at ingen rigtig har fået - eller taget - ansvaret for at vedligeholde tændstikkerne, mene han ligger i, at de blev opsat som en del af områdefornyelsens arbejde.

Ifølge den afsluttende statusrapport for Områdefornyelsen blev der brugt 1 million kroner på Cirkeline Plads, hvilket indeholdt den nye 'cykelgenvej' samt det midlertidige byrumsmøbel 'Tændstikkerne'.

- De er tænkt som en midlertidig installation, men jeg synes, det er helt skørt, at man ikke vedligeholder dem. Derfor har jeg foreslået, at vi i lokaludvalget afsætter penge til at shine dem op, så de kan holde nogle år endnu, siger han.

Lokaludvalget skal tage stilling til Mikael Stenstrups forslag om at renovere 'Cirkelines Tændstikker' på deres næste møde.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
IKEA

Næsager: IKEA vandt og København tabte

Vesterbro

Springvandet pibler igen

Annonce