Annonce
Kunst

Det handler om liv eller død i ny kunstudstilling

En del af udstillingen. Foto: Sven Berggreen
Annonce

Oprør kan være mange ting. Døden kan være et oprør mod livet og omvendt kan livet være et oprør mod døden.

+ 9 Suicide Canceled er titlen på Martin Mølgaard Jensens nye soloudstilling, hvor kunstneren tematiserer selvmordet som en mulig udfrielse fra livet, men også aflysningen af det.

Døden bliver mere konkret symboliseret i legendariske våben som Kalashnikovs AK-47’ere og macheter udformet i træ. De er håndskåret, og dernæst samlet og bemalet i alle regnbuens farver.

Våbene bliver æstetiske, så man får lyst til at røre ved dem. Men de opfordrer til sanselighed og vækker livslysten fremfor dødsdriften.

Døden som emne er ofte ubehageligt og omgærdet af tavshed, men Martin Mølgaard Jensen behandler selvoplevet psykisk smerte og selvmordstanker på en humoristisk, kreativ og æstetisk måde. Han opfordrer: Tag dit liv i egne hænder – gør oprør – døden skal nok komme, men indtil da tager vi kampen op.

Der er fernisering på Copenhagen Outsider Art Gallery lørdag 12. september klokken 12-16, hvor kunstneren er til stede. Udstillingen løber til og med 31. oktober.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Miljø

53 nye elbusser på vej

Corona

Filmskabere: Sådan husker vi Corona-tiden

Klumme

Gorlubb Piercing fejrer 25 år på Vesterbro

Annonce