Annonce
Debat

Enhedslisten undskylder fejl

Annonce

Desværre begik vi i Enhedslisten en fejl omkring antallet af lastbiler gennem Vesterbro, da vi hængte flyere op omkring Lynetteholmen. Det var en dum fejl, og det beklager vi. Særligt da det tog fokus væk fra den vigtige debat om Lynetteholmen og vores bys udvikling.

Der skulle have stået ”Nej til 700 lastbiler gennem København” i stedet for gennem Vesterbro. Det er det korrekte antal, der forventes at køre 250 dage om året i mindst 30 år. Over Langebro forventer man, at der kommer 314 ekstra daglige kørsler med lastbil med øget CO-2 udledning, forurening og støj til følge.


Diskussionen om Lynetteholmen er vigtig og relevant og skal ikke overskygges af en beklagelig fejl fra vores side


Vores primære intention med uddelingen af flyers var at gøre opmærksom på høringsfristen på Lynetteholm-projektet med en opfordring om at deltage. Projektet indeholder tre hovedelementer – en kunstig boligø, en ny metro til øen og en 4-sporet ringvej med havnetunnel ind i byen. Det vil mindst tage 50 år at bygge det.

Enhedslisten er enig i, at der er behov for flere boliger i København, men det skal være boliger for unge, ældre og børnefamilier. Og det er ikke formålet med Lynetteholmen. Formålet her er at sælge grundene så dyrt som muligt. Det bliver ikke boliger til den almindelige københavner.

Samtidig vil Lynetteholmen binde København til endnu flere biler, da man sniger en havnetunnel og en 4-sporet ringvej ind i projektet. København har ikke brug for flere biler og privatbilisme. I stedet burde vi fokusere på grønne løsninger, mere plads til cyklerne og bedre og billigere kollektiv trafik.

Også på miljøområdet er der en række spørgsmål, der ikke er blevet ordentlig belyst og eksempelvis risikerer projektet at gøre det umuligt i fremtiden at bade i havnen.

I Enhedslisten mener vi, at et så kæmpestort og dyrt projekt skal debatteres grundigt, med en ordentlig inddragelse af os der bor og bruger København. I stedet har et flertal i Borgerrepræsentationen hastet beslutningen igennem før kommunalvalget til efteråret. Enhedslisten ønsker at befolkningen bliver spurgt.

Diskussionen om Lynetteholmen er vigtig og relevant og skal ikke overskygges af en beklagelig fejl fra vores side. Derfor vil vi opfordre til at lægge pres på de partier og folkevalgte politikere, der har vedtaget Lynetteholmen (alle partier undtagen Enhedslisten og Alternativet) og ved kommunevalget i november sætter dit kryds udfor partier og personer, der vil omstøde beslutningen om Lynetteholmen og havnetunnelen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce