Annonce
Trafik

Far om skolevej: Det er som skabt til ulykker

Brian Bedsted og en række forældre er stærkt utilfredse med, at kommunen har fjernet en helle på børnenes skolevej. De parkeringspladser, der skulle hindre bilerne i at køre for stærkt har ikke den ønskede effekt, og selv varebiler har plads til at krydse hinanden i høj fart på vejen. De efterspørger fodgængerfelt, chikaner, vejbump eller fartbegrænsning på Ny Carlsberg Vej. Foto: René Mølskov
Børnene har ikke en jordisk chance for at orientere sig forsvarligt, lyder det fra en gruppe forældre, efter at kommunen fjernede en helle. Det skaber en farlig og utryg skolevej lyder kritikken fra forældrene, der selv kommer med flere mulige løsninger, så børnene igen kan krydse vejen trygt.
Annonce

To varevogne kører med høj fart i hver deres retning ad Ny Carlsberg Vej forbi Liva Weels Plads og Haderslevgade.

- Lige der har du udfordringen, siger Brian Bedsted og peger med et nik i retning af de to varevogne, der passerer hinanden uhindret i høj fart.

Her på Liva Weels Plads har der indtil for en måneds tid siden været en helle midt på Ny Carlsberg Vej, som skolebørn, barnevogne og ældre kunne bruge som pause og helle, når de skulle krydse vejen. Særligt de mange skolebørn fra området, der skal i skole på Tove Ditlevsens Skole har nydt godt af hellen.

Annonce

P-pladser skal sænke farten

Ni nye parkeringspladser på Ny Carlsberg Vej skulle gøre vejen tilpas smal til, at farten automatisk blev sænket. Men det er ifølge en forældregruppe ikke tilfældet. Brian Bedsted, der har et barn i 1. klasse på Tove Ditlevsens Skole fortæller:


Bilerne kan sagtens passere hinanden i modsat retning helt uden at sætte farten ned. Det er som skabt til ulykker.

Brian Bedsted, far til barn i 1. klasse på Tove Ditlevsens Skole


- Bilerne kan sagtens passere hinanden i modsat retning helt uden at sætte farten ned. Det er som skabt til ulykker, siger han.

Derfor har han forsøgt at få København Kommunes teknik- og miljøforvaltning i tale. Men der er ikke umiddelbart nye løsninger på vej.

Brian Bedsted er stærkt utilfreds over, at kommunen har fjernet en helle på hans barns skolevej. De parkeringspladser, der skulle hindre bilerne i at køre for stærkt har ikke den ønskede effekt, og selv varebiler har plads til at krydse hinanden i høj fart på vejen. Han efterspørger fodgængerfelt, chikaner, vejbump eller fartbegrænsning på Ny Carlsberg Vej. Foto: René Mølskov

- Kommunen mener ikke, at det er en farlig skolevej. Men at de begrunder det med, at vejen bliver så smal som i den modsatte ende af Ny Carlsberg Vej, hvor Ny Vesterbro Skole ligger. Det er bare ikke korrekt. Vejen er markant bredere i den her ende. Desuden er der vejbump i den ende af vejen hvor vejen er smallere og Ny Vesterbro Skole ligger.

Annonce

Kommer med tre forslag

Han og forældregruppen håber, at kommunen vil være lydhør over for i det mindste et af deres tre forslag, så børnene igen kan gå trygt i skole på egen hånd.

- Vi har rigtig mange børn, der bor i bygningerne her rundt bag Liva Weels Plads. Og de børn, der skal i skole på Tove Ditlevsens Skole kan ikke længere gå over her, som de plejer. Nu skal de i stedet forbi alle de små veje ned til Enghavevej, hvor de skal over et stort lyskryds, og derefter forbi Enghave Plads, hvor cyklisterne må køre hen over fortovet. Det er en superfarlig vej for børnene, der nu er tvunget til at tage den vej, siger han.

Annonce

Flere store udfordringer

Brian Bedsted understreger, at der alene på vejen fra Liva Weels Plads til Enghavevej er store problemer for de børn, der selv skal gå ruten.

Brian Bedsted er stærkt utilfreds over, at kommunen har fjernet en helle på hans barns skolevej. De parkeringspladser, der skulle hindre bilerne i at køre for stærkt har ikke den ønskede effekt, og selv varebiler har plads til at krydse hinanden i høj fart på vejen. Han efterspørger fodgængerfelt, chikaner, vejbump eller fartbegrænsning på Ny Carlsberg Vej. Foto: René Mølskov

- Ved Bevtoftgade er der lavet parkering helt ud til Ny Carlsberg Vej. Det giver et rigtig dårligt udsyn. Desuden holder der altid ulovligt parkerede biler, hvilket betyder, at en børnehavebus hver morgen og eftermiddag holder i anden række på vejen. Børnene har jo ingen jordisk chance for at orientere sig forsvarligt, siger han.

Tre forslag til sikker skolevej

En gruppe forældre foreslår tre løsninger for igen at gøre skolevejen fra Liva Weels Plads til Tove Ditlevsens Skole tryg og sikker:

  1. Man laver et klassisk fodgængerfelt
  2. Man laver fartbegrænsning på hele Ny Carlsberg Vej. Der er i forvejen fartbegrænsning i den anden ende af Ny Carlsberg Vej.
  3. Vejbump, to til tre steder omkring Liva Weels Plads. Gerne hvor der tidligere lå en helle.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Skomagerbutikken der altid har ligget her

LEDER

Lad ikke vores butikker dø: Køb dine julegaver lokalt

Vesterbro

Ingen skøjtebane på Vesterbro i år

Annonce