Annonce
Vesterbro

Fast støtte til Reden og de udsatte kvinder på Vesterbro

Siden 1984 har Reden fungeret som et frirum for kvinder på Vesterbro, der er endt i misbrug og prostitution.
Reden får nu 300.000 kroner som faste årlige midler til at fortsætte det vigtige arbejde for gadens udsatte kvinder.
Annonce

Reden har siden midt-firserne kæmpet for at skabe et frirum for kvinder på Vesterbro, der er endt i prostitution og misbrug.

De har som så mange andre kæmpet for penge hvert eneste år. Det kommer de fortsat til. Men en af de midlertidige bevillinger, der stod til at udløbe er netop blevet gjort permanent. Der er tale om en bevilling på 300.000 kroner.

Annonce

Vigtig indsats

Socialborgmester Mia Nyegaard siger til Vesterbro Bladet, at hun er meget tilfreds med at et enigt udvalg vedtog den faste bevilling til Reden.

Der er nogle NGO'er der udfører et helt fantastisk arbejde, som faktisk er svært for kommunen eller systemet at løfte på samme måde. Der er måske nogle, der har system-lede og har nogle dårlige erfaringer, der gør, at det er svært at komme i kontakt med dem.

Mia Nyegaard, Socialborgmester

- Der er nogle NGO'er der udfører et helt fantastisk arbejde, som faktisk er svært for kommunen eller systemet at løfte på samme måde. Der er måske nogle, der har system-lede og har nogle dårlige erfaringer, der gør, at det er svært at komme i kontakt med dem. Der kan for eksempel Reden give de kvinder et sted, hvor de er trygge, hvilket de mere end nogen har brug for, siger Mia Nyegaard.

Det er et relativt beskedent beløb i den samlede økonomi hos Reden, men alligevel giver det forhåbentlig lidt mere ro i hverdagen.

- Det er en mindre andel i det samlede budget i Reden, men jeg håber, at den faste bevilling kan være med til, at man kan bruge lidt færre ressourcer på at bekymre sig om ansøgninger og lidt mere tid på deres vigtige arbejde for udsatte kvinder, siger Mia Nyegaard.

Finansieringen er en del af et resterende provenu i Socialudvalget på 3,8 millioner kroner. I udvalget var der bred enighed om at sikre indsatser i København med bevillingsudløb. Det betyder, at der næste er sat fire millioner kroner mere af til faste, årlige bevillinger.

Herunder altså en bevilling til Reden på 300.000 kroner om året. Det var en bevilling, der stod til at udløbe i år, men som nu er finansieret varigt, for at fortsætte det solide arbejde, Reden gør for udsatte kvinder på Vesterbro.

Opsøgende arbejde

Den midlertidige bevilling fra 2016 blev givet for at understøtte indsatsen "EXIT prostitution", der skulle hjælpe kvinder, der ønskede at forlade prostitutionsmiljøet. Samtidig blev det suppleret af opsøgende gadeplansarbejde med medarbejdere fra Reden. Begge indsatser var truet af bevillingsudløbet, der nu er blevet til en varig finansiering.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Skomagerbutikken der altid har ligget her

LEDER

Lad ikke vores butikker dø: Køb dine julegaver lokalt

Vesterbro

Ingen skøjtebane på Vesterbro i år

Debat

Respekt for frontpersonalet

Vesterbro

En snak om: Taler Gud nudansk?

Annonce