Annonce
Vesterbro

Forestilling bliver til podcast på Sort/Hvid: MADE IN CHINA

Annonce

Aflyst teaterstykke på Teater S/H om Kinas magt bliver nu lavet til podcast.

MADE IN CHINA blev - som mange andre teaterforestillinger - aflyst på grund af Coronavirus.

Men i modsætning til mange andre forestillinger genopstår den som en podcast skabt af Sort/Hvid og Aarhus Teater i samarbejde med Politiken Podcast.

MADE IN CHINA sætter fokus på en tid hvor den stærke leder og demokratiet diskuteres på en ny måde.

Manuskriptet bygger på dramatiker og instruktør Sigrid Johannesens rejse til Kina i efteråret 2019.

Her kom hun bag facaden på det kinesiske kommunistparti og ind i kernen af det officielle Kina.

Podcasten kan høres på Politiken Podcast samt på de to teatres hjemmesider.

Annonce

Smittet med virus i Kina

Da Sigrid Johannesen i 2019 rejste til Kina var det efter, at hun i Danmark havde mødt en kinesisk kvinde, der ville ’lære hende at blive kineser’. Kvinden inviterede Johannesen med på en handelsmesse arrangeret af det officielle Kina – hvor de skulle repræsentere Danmark. Her blev Johannesen introduceret for en række officielle embedsfolk, og inden kort tid sad hun til middag med kommunistpartiet.

Men der er flere og andre perspektiver i dag.

»Under min rejse i Kina, blev jeg smittet af en virus, der gav mig høj feber og ret slemme vejrtrækningsproblemer. Da jeg kom hjem, kunne de danske sundhedsmyndigheder ikke finde ud af, hvad jeg fejlede, og mens jeg blev rask, gik jeg i arbejdseksil alene i min lejlighed for at skrive forestillingen færdig. Derfor snakker hovedpersonen i manuskriptet flere steder om en kinesisk virus,« forklarer instruktør og dramatiker Sigrid Johannesen i en pressemeddelelse.

» Hun leger i forestillingen også med tanken om, hvorvidt vi bør udnævne Mette Frederiksen til diktator for at løse alvorlige krisesituationer hurtigt og effektivt. MADE IN CHINA er skrevet inden Covid-19 brød ud, men jeg oplever lige nu, at manuskriptet er et nærmest uhyggeligt spejl for den virkelighed, vi ser udspille sig - hvor lederskab, demokrati og globalt samarbejde er til forhandling på en helt ny måde.«

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterbro

Vesterbro-teatre får sparekniven

Annonce