Annonce
Vesterbro

Fra Fyn til Vesterbro: En rejse på stjernehimlen

Nanette Madsen fandt for 17 år 'hjem' til Vesterbro, der fortsat rammer hende med sin rummelighed.

Med en vis spænding i kroppen tog jeg på en afgørende rejse i 2003, da jeg flyttede fra Frederiksberg til Vesterbro. Før Frederiksberg var der pletter af byer på Sjælland, kroge af Jylland, og en kort men lykkelig barndom på Fyn… En række af danske byer, som et kort på stjernehimlen, der skulle ende med den sidste prik ved Vesterbro. Der var her, at månen skulle stråle klarest, og solen lune bedst.

Da jeg ramte Vesterbo var det med et styk barn i hånden, mit livs kærlighed, min datter på knap 3 år. Vi trådte ind i en verden, i en tid, hvor historien om Vesterbro var som det vilde Westen. Der var farligt, og gråt fik man fortalt. Ikke et sted at placere sit barn.

Og ganske vidst var det anderledes at gå tur, forbi pornobutikker hvor butikkens vinduer gled helt ned til brostenen, hvor store farvestrålende dildoer lå til udstilling side om side med havenissernes bare balder. Et spørgende barn der undrede sig over udstillingen, og videre ned til McDonald's der lå på hjørnet, hvor der nu ligger genbrug af computere og nutidens telefoni, butikken fyldt med genstande der tager vores opmærksomhed, i en mærkelig konstellation der trods favner tidens genbrugs-identitets-tendens.

Ture ned ad Istedgade for at gøre barnet trygt i de nye omgivelser, for at lære naboerne at kende, og undervejs skulle forklare om de lange sørgelige efterladte nåle, som man fik lært at man aldrig skulle samle op.

Det er 17 år med minder om McDonald's og Blockbuster, hvor man lejede 5 film og en movieboks, og hvor pornobutikkerne i mellemtiden er blevet korrekt kulturelle, og alt er bæredygtigt i en bølge af cafeer med økomærkninger, og butikker der sælger genbrug. Det er 17 år, der er gået med at blive konstant forelsket i Vesterbro.

En evig foranderlig bydel, der alligevel beholder sit DNA. For Vesterbro er stedet hvor man som rodløs og rastløst pendlerbarn endelig har fundet modpolen til sit barndoms trygge Fyn. Det er her, du kan sætte hatten på skrå, og få et smil af fremmede. Når man har sin daglige gang på Vesterbro og føler en form for ejerskab, så møder man kendte ukendt på sine ruter, der nikker genkendende til en, blot fordi man er en del af Vesterbro.


Man kan genkende sådan en. En fra Vesterbro. Som et ukueligt barn af 70érne rammer Vesterbro mig forsat med sin rummelighed, en bydel fyldt af artister, bodybuildere med deres madpakker under armen, mikro-cafeejere med deres skæve stole og borde


Man kan genkende sådan en. En fra Vesterbro. Som et ukueligt barn af 70érne rammer Vesterbro mig forsat med sin rummelighed, en bydel fyldt af artister, bodybuildere med deres madpakker under armen, mikro-cafeejere med deres skæve stole og borde der dog ikke længere har brændemærker efter cigaretter der er landet uden for askebægret, men i stedet ringe efter specialekaffer, pædagoger der er på tur med børn på rækker som perler på snor, mennesker med olivenhud, der sælger, hvad der for dem er hverdagskrydderier, for andre en rejse til en anden smuk og spændende kulinarisk verden.

Vesterbro er i sandhed min stjernehimmel. Her hvor jeg føler mig tryg, og hvor mit barn da hun blev stor og selvstændig kunne færdes sikkert i bydelens puls med dens forskellige herligheder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Verden begynder for enden af Istedgade

Annonce