Annonce
Vesterbro

Galleri søger alle former for kunst fra vesterbroere til stor udstilling i Stenosgade

Værk af Githa Schultz
Annonce

Siden 1988 har Ann Susan haft Galleri Projekt i kælderen i Stenosgade nummer 9. Lokalerne har lagt væg og gulv til utallige former for kunst gennem årene, og nu søger galleriet alle former for kunst fra personer med tilknytning til Vesterbro til en stor udstilling fra 8. august og to måneder frem.

Ann Susan, der er indehaver af Galleri Projekt, er selv uddannet fra Kunsthåndværkerskolen og har boet på Gasværksvej i 30 år. Hun var med i den spæde begyndelse af Teatret ved Sorte Hest, og så udstiller hun selv i sit eget galleri, Galleri Projekt, sammen med Githa Schultz og Helle Zarp indtil udgangen af juli, som man er velkommen til at komme forbi og se.


Annonce

Kunst fra Vesterbro

Alle med enhver tilknytning til Vesterbro kan frem til 26. juli indlevere kunstværker i form af maleri, film, foto, skulptur, objekt, installation, grafik, mixed media, smykker, tøj, sko, musik og lignende til Galleri Projekts 'Vesterbros Censurerede Kunstudstilling'. Et hold med censorer vælger de kunstværker ud, der i sidste ende bliver udstillet.

Ann Susan opfordrer alle interesserede til at indlevere deres kunst.

- Et af årene modtog jeg et virkelig fint objekt fra en 10-årig Vesterbropige. Jeg afslørede ikke alderen for de andre kunstcensorer, og de var imponerede. Hendes værk endte med at blive udstillet, fortæller Ann Susan.

Det koster 150 kroner for voksne og 50 kroner for børn at indlevere kunst og blive bedømt.

Galleri Projekt ligger i Stenosgade 9
Annonce

Byfornyelse har tæret på Vesterbros kreativitet

Der er ikke så mange kunstværksteder tilbage på Vesterbro, og den eneste form for kreativitet, der virkelig blomstrer, er musikken, mener Ann Susan.

- Der er ingen billige lejligheder tilbage. Man kan virkelig mærke, at byfornyelser skubber kreativiteten på afstand. Det er rædselsfuldt, siger hun.

Kunstprojektet 'Vesterbros Censurerede Kunstudstilling' har til formål at gøre mere for kunstnerisk integration, Kulturværkstedet Dagmar og sidst men ikke mindst samle Vesterbro om kunsten.

Hvis du selv går med en kunstner i maven af den ene eller anden art, så kan du aflevere din kunst i kælderen frem til 26. juli. Har du spørgsmål, så kontakt galleriet på telefonnummer 26256969 eller på mail info@galleriprojekt.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterbro

En unik perle fylder fem

Rooftop-art

Du så mig godt - på Rooftop

Vesterbro

Vil du lave hækleklub eller politisk debat i Café Sonja? Endnu flere frivillige skal give liv til nye meningsfulde fællesskaber

Vesterbro

Byttebikserier ved Ruben og Bobby

Vesterbro

Bliv gift i et snuptag

Indre By

Skal du være tivoli-garder?

Nørrebro

Sommerlarm vækker politikerne

Annonce