Annonce
Ældre

Godt selskab på afstand: Ældre Sagen har succes med ”telefonvenner” under corona-nedlukningen

Det er nemt at få en af Ældre Sagens "Telefonvenner", så man kan have selskab, selvom man ikke kan ses fysisk. Man behøver ikke være medlem for at komme i betragtning. Foto: Allan Lundgren/Scanpix

Mange ældre mistede deres kontakt til andre under corona. Antallet af besøgsvenner faldt drastisk i private hjem, og blev helt forbud på plejecentre.

Derfor har Ældre Sagen haft stor succes med deres initiativ ”Telefonvenner”. Det går ud på, at frivillige ringer sammen med de ældre alt efter behov, og på den måde gør det muligt at hjælpe og give menneskelig kontakt på afstand.

Det er den samme ven, man får tilknyttet, hvilket betyder, at man får skabt et mere personligt og fortroligt bånd til hinanden, hvilket kom ret belejligt under corona. Telefonvenner gør det muligt trods corona at holde ved selskab på afstand.


Telefonvenskaberne hjælper på humøret og bidrager til glæde, grin og gode historier

Jette Truesen, Ældre Sagen


- Der er mange, der faktisk er ensomme, som ikke har lyst til eller orker at bevæge sig ud. Med Telefonvenner ville vi række ud til de mere ensomme personer, som bare har brug for at tale, siger Jette Truesen fra Ældre Sagen.

- Under corona er antallet af telefonvenner steget og har vist sig at være en kæmpe succes her på Vesterbro. Telefonvenskaberne hjælper på humøret og bidrager til glæde, grin og gode historier, fortæller Jette Truesen fra Ældre Sagen.

Annonce

Ikke en corona-ide

Selvom Telefonvenner har været en kæmpe succes under corona, er det ikke etableret i forbindelse med det.

Allerede inden Danmark blev lukket ned, vurderede Ældre Sagen, at der var et behov for telefonvenskaber, da mange ældre ikke har et særligt stort netværk eller pårørende, de kan komme i kontakt med.


- vi vil gerne have viden om tilbuddet bredt endnu mere ud, så vi kan gøre en indsats

Jette Truesen, Ældre Sagen


Også Susanne Wiingaard, demensansvarlig og servicekontorleder af A-huset på Valdemarsgade 8 på Vesterbro, er yderst begejstret for konceptet, nu hvor der ikke har været aktivitet i huset i en længere periode.

- Det er en hård tid vi går igennem, og der er da også nogle få, som er ”gået ned med flaget”, hvilket vi jo så vidt muligt skal prøve at undgå, siger Susanne Wiingaard.

Annonce

Let at få telefonven

Det går oftest også går fra mund til mund, gennem hjemmeplejen og sundhedspersonale, som har den direkte kontakt til de ældre, at man kan få en "Telefonven".

- Men vi vil gerne have viden om tilbuddet bredt endnu mere ud, så vi kan gøre en indsats, hvor vi kan, siger Jette Truesen fra Ældre Sagen.

Er du interesseret i at få en telefonven, er det muligt at kontakte ældretelefonen mandag til fredag fra 9 - 15 på telefon 82 82 03 00.

Det samme gælder, hvis du ønsker at være telefonven for en anden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterbro

Nu kommer der vand i springvandet

Annonce