Annonce
Halloween

- Halloween giver børn mulighed for at berøre det farlige i en svær i corona-hverdag

Der er lagt op til en uhyggelig halloween med Cirkus Freak. Foto: Julie Tengnagel
Selvom de fleste har lagt halloween 2020 på hylden, har Sara Damgaard, der nok holder Københavns uhyggeligste halloween, besluttet at holde fast i traditionen. I år har hun rykket halloween udenfor for at leve op til alle corona-restriktioner.
Annonce

Vesterbros måske sejeste og mest uhyggelige halloween er rykket fra Istedgade 91 om til gården for at leve op til regeringens corona-restriktioner.

- Vi laver en kirkegård. Et Cirkus le Freak show med spøgelser, væsner fra en anden verden og freaks og andet spooky, fortæller Sara Damgaard, der har lejet et cirkustelt, fordi hun ikke, som hun plejer, kan åbne sin lejlighed på Istedgade 91 for de børn og barnlige sjæle, der er klar til et ekstra gys i anledning af halloween - de dødes dag.

Teltet gør, at Sara lever op til regeringens corona-restriktioner.

- Det bliver sådan, at jeg står ved cirkusteltets indgang med en walkie-talkie og kommunikerer med en ved udgangen. Hver gang en går ud, sender jeg en ind, fortæller Sara, der har stået for nok Københavns vildeste halloween i i hvert fald seks år.

Annonce

Mange er bange

Mange har aflyst halloween på grund af de nye corona-restriktioner. Hvorfor vælger du at holde halloween?

- Covid-19 har skabt en tid, hvor alt er aflyst. Mange er bange for at blive smittet eller dø. Derfor mener jeg, at man skal skabe oplevelser for børn, der giver glæde, fortæller Sara der, når hun ikke klæder sig ud som Satan (halloween sidste år, hvor der var helvedestema, red.) er støttepædagog på Guldberg Skole på Nørrebro.


Alle børn har en port, hvor fantasien kommer til live, hvis vi giver plads og rum til den. Og det tror jeg, at børn har brug for eventyr i den her tid.

Sara Damgaard


Hun uddyber:

- I den her tid, hvor døden og frygten for døden kommer tæt på, er det vigtigt, at børn har mulighed for at berøre det farlige på en anden måde, end de gør i corona-hverdagen, hvor det, i mange tilfælde, ikke bliver forløst. Børn har brug for at lege corona-frygten ud, da jeg tror at mange voksne er bange for at tale om det uhyggelige. Igennem halloween skaber vi en fælles oplevelse, hvor der er plads til frygten. Også er det vigtigt at huske; at halloween er de dødes dag. Den dag, hvor man giver plads at mindes de døde, og derved acceptere, at døden er en del af vores liv. Halloween åbner porten til de døde rige på halloween. Til halloween bliver det hele lidt ekstra farligt og uhyggeligt. Og det må det godt.

Sara Damgaard har rykket Vesterbros mest uhyggelige halloween udenfor for at leve op til coronarestriktionerne. Foto: Julie Tengnagel

Hvorfor arrangerer du halloween år efter år?

- På grund af alle de grin, der kommer i løbet af aftenen. Det er fantastisk at være med til skabelsen af uhyggelige eventyr. Alle børn har en port, hvor fantasien kommer til live, hvis vi giver plads og rum til den. Og jeg tror, at børn, specielt i den her tid, har brug for eventyr, fortæller Sara, der slår fast, at der vil være alle tænkelige corona-hensyn.

Annonce

Visir og små grupper

- Der er optegnet streger for at undgå kødannelse. Du bliver lukket ind i små grupper. Der bliver sprittet af, og alle skuespillere bærer visir. Man kan kun gå en vej igennem Cirkus le Freak, og vigtigst af alt; Alt slik er pakket ind, og så vi bærer handsker, siger Sara og fortæller at hun er taknemmelig over, at alle hendes venner, fra diverse kreative brancher, arbejder frivilligt samt, at arrangementet kun er muligt, fordi Vesterbro Lokaludvalg, hendes andelsforening, Rockahoola og Eventsforbørn har støtte hende.

Hvor gammel skal man være for at deltage?

- Man være ret så modig, når man er fem og slet ikke, når man er 14. Derfor er der plads til alle. Men hvis jeg vurderer, at der er et barn, der virker bange, så siger jeg det selvfølgelig, slår Sara fast og siger afsluttende.

- Derfor laver jeg også en mindre farlig rute, så der er plads til alle.

Hvis du har fået blod på tanden til en coronasikker halloween, skal du tage forbi Istedgade 91 (i gården) lørdag 31. oktober klokken 17 - 21.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Respekt for frontpersonalet

Vesterbro

En snak om: Taler Gud nudansk?

Annonce