Annonce
NAVNE

Han bliver formand: Vesterbroer i spidsen for landets største boligforening

Vesterbroeren Charles Thomassen er ny formand i landets største almene boligforening. Foto: Mikal Schlosser
Annonce

Vesterbroeren Charles Thomassen er valgt som formand for Boligforeningen AAB, der er landets største almene boligforening.

Han har i en del år været kasserer for AAB´s afdeling 60 på Sønder Boulevard og gennem det seneste års tid været næstformand i AAB´s organisationsbestyrelse.

- Jeg har stort set hele mit liv boet i AAB og har i mange år arbejdet for beboerdemokratiet, så jeg er naturligvis rigtig glad for, at repræsentantskabet mener, at jeg er den rette til at tage over efter vores afgående formand, Bent Haupt Jensen. At skulle efterfølge Bent er en stor opgave, som jeg er meget ydmyg over, men det er også en spændende opgave, som jeg glæder mig til, lyder det fra Charles Thomassen i en pressemeddelelse fra AAB.

Den nye formand fra Vesterbro har en ambition om, at AAB skal vokse de kommende år, fordi det vil være et udtryk for, at der bliver opført flere nye boliger til folk med en helt almindelig indkomst.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Snuppet med 274 gram hash på Enghave Plads

Vesterbro

En snak om: At elske sig selv

Annonce