Annonce
KLUMME

Hotel Sct. Thomas på Vesterbro

Smilene stråler ud af Charlotte Rasmussen, René Olsen og Turgut Firat, der sidder på Hotel Sct. Thomas. Foto: Githa Schultz

Hvad de færreste ved, er, at Hotel Sct. Thomas på Frederiksberg Allé 7 hører til Vesterbro sammen med Frelsens Hær, der er nabo.

Hotelejere og barndomsvenner fra Korsør

Direktørerne og ejerne af Hotel Sct. Thomas, Turgut Firat og René Olsen, overtog stueetagerne af bygningen i 1999 og fortsatte hotel/pensionat. Inden da har bygningen fra 1890 både været fødeklinik, private lejligheder og hotel/pensionat. Og de to venners plan var fra starten af at udvide hele ejendommen til hoteldrift.

Det er sket gradvist de sidste årtier, hvor de også har hjulpet de folk, der boede i lejligheder i ejendommen, med at finde tilsvarende billige lejligheder tæt på Frederiksberg Allé. Blandt andet den kendte jazz-og avantgarde musiker T.S. Høeg boede der gennem 20 år, i takt med at de så også stille og roligt har kunnet udbygge og overtage hele ejendommen med henblik på hoteldrift.

Udover Turgut og René i ledelsen er de meget glade for hotelmanagerens Charlotte Rasmussens arbejdsindsats og som på femte år sørger for den daglige trivsel af både gæster og de cirka 16 ansatte i fuldtids- og deltids stillinger.

Turgut Firat og René Olsen er venner fra barnsben og voksede op i Korsør. Turgut har en baggrund som barejer i Slagelse og hoteldrift i Østrig. Udover, at Turgut var en lovende weltervægts-bokser med OL-potentiale og danske mesterskaber i bagagen, arrangerede han  bokseshows under bokselegenden Poul Duvill, men underviser i dag boksehold med både piger og drenge, mens René er handelsuddannet, har været købmand og arbejdet som kok. Et godt fasttømret makkerpar, der stortrives i den daglige hoteldrift i så mange år udover venskabet.

Hotelgæster

Hotel Sct. Thomas er et populært, trestjernet hotel, som har huset mange forskellige typer gæster i de godt 21 år. Alt fra kunstnere, musikere, teaterdirektører til familier eller unge backpackere. Og en gruppe kinesere på 35 personer i 2001, som var hyret til at skulle optræde som tallerken-kastere og med akrobatik i Tivoli.

Så Turgut og René fik hurtigt købt tilsvarende køjesenge i Ikea, og den kinesiske trup lagde egentlig en god grobund for hotellets økonomi. At de så lavede kinesiske retter i et væk med en rimelig stank fra værelserne, tog hotellets ejere i stiv arm. Og de havde da også en hel etage for sig selv, så de ikke generede andre gæster med lugten.

Frelsens Hær har en god samarbejdsaftale med Hotel Sct. Thomas, så indimellem er hotellets gæster som sendt fra himlen. Det er mest folk fra Skandinavien, dernæst tyskere og englændere, der booker hotelværelser, men også mange krydstogtsgæster overnatter.

Den endelige ombygning af Hotel Sct. Thomas

Ombygningen af Hotel Sct. Thomas er først for nylig gået i orden med tilladelser fra Københavns Kommune. Og eftersom de to venner gennem årtier har opretholdt en sund, strategisk økonomi, der også har klaret sig gennem den sidste års og ikke mindst hotelkrise, har kreditforeningerne da også ydet lån til ombygningen, der på langt sigt ender med at koste cirka 24 millioner.

Når hotellet står færdigt, vil der være 72 værelser. Der bliver en tilbygning, der ender som en lækker oase af en tagterrasse. Den høje kælderstue med morgenmadsbuffet bliver udvidet med lounge og alkoholbevilling, så gæsterne ikke behøver at forlade hotellet for at nyde en øl eller et glas champagne. Og samtidig kan ligge og sole sig på tagterrassen i 20 meters højde eller se solnedgangen over byen.

Værelsespriserne er rimelige i forhold til beliggenheden og altid inkluderet morgenmad og en femstjernet service.

Direktørerne har sat 1. september 2021 som genåbning af hotellet.

Da Hotel Sct. Thomas ligger på Paris' svar på Champs-Élysées, er planen da også at skabe et hotel, der minder om pariser-stemning med et interiør og facade, der klæder den gamle bygning og samtidig matcher og afspejler omgivelser og livet på den ligeså flotte Frederiksberg Allé.

Hotel Sct. Thomas er i øjeblikket under ombygning. Foto: Turgut Firat
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Verden begynder for enden af Istedgade

Annonce