Annonce
Vesterbro

Hvad spiller og mangler på Enghave Plads?

Enghave Plads. Foto: René Mølskov
Så er det nu du har muligheden for at lave om på Enghave Plads - eller bevare den som den er. Vesterbro Lokaludvalg undersøger, om pladsen har ramt plet - eller om noget er helt ved siden af skiven.
Annonce

Vesterbro Lokaludvalg har åbnet ballet og inviterer til en åben debat om Enghave Plads.

Pladsen åbnede efter flere års metrobyggeri og renovering af pladsen med nye bænke, cykelstie og meget mere. Men hvordan fungerer den egentlig? Kan pladsen det, den skal? Er det et trygt sted? Er der for mange cykelparkeringer eller er der for lidt plads til at børnene kan lege? Skal der mere grønt eller noget helt andet? Det er nu, du har muligheden for at give din mening til kende.


Hvis alle er tilfredse, skal der jo ikke ske noget. Men vi har hørt, at der er flere forskellige grupper, der har nogle ønsker til noget andet eller mere.

Thomas Egholm, formand for Vesterbro Lokaludvalg.


- Hvis alle er tilfredse, skal der jo ikke ske noget. Men vi har hørt, at der er flere forskellige grupper, der har nogle ønsker til noget andet eller mere. Der er nogen, der mener, at der er behov for mere skater-plads. Hundelufterne ønsker også mere plads. Og så er der skolen, der jo også fremadrettet skal kunne bruge pladsen. Kirken vil gerne have mulighed for at have et juletræ stående og så videre. Der er allerede en del ideer til ting, man kunne lave anderledes. Så nu vil vi rigtig gerne høre fra alle dem, der bruger pladsen, siger formand for Vesterbro Lokaludvalg, Thomas Egholm.

Processen går i gang allerede 9. februar og varer frem til og med 23. februar.

Du kan deltage i undersøgelsen her: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=52N2W1HNUJC6

Allerede sidste forår 'tyvstartede' lokaludvalget ved at tage et dialogmøde med øldrikkerne på Enghave Plads, for at få deres input til den samlede evaluering af pladsen.

Samtidig er vi i dialog med de erhvervsdrivende, som har deres virksomhed ud til pladsen, og senere på året spørger vi pendlerne og cyklisterne om, hvordan de bruger pladsen, hvad der er godt og hvad der kan forbedres.

For et års tid siden var Vesterbro Bladet med nede og tale med brugerne af lommeparken på Enghave Plads om deres ønsker for fremtidens Enghave Plads. Arkivfoto: René Mølskov
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce