Annonce
Nekrolog

Intet lys under skæppen

Den omfattende udvikling på Matthæusgade Skole skyldtes i høj grad Lars Bjørners personlige nytænkning, vovemod og arbejdsiver.
Skolelederen fra 'landsbyskolen på stenbroen' var en stor drivkraft i københavnsk skoleudvikling
Annonce

Nekrolog af Søren Thorborg

Lars Bjørner var nok en af de skolefolk, der havde størst betydning for udvikling af folkeskolen i 1980érne og 1990érne. Som leder at Matthæusgades Skole på Vesterbro i København satte han – sammen med sit personale - gang i en massiv skoleudvikling og en nytænkning, der gjorde stort indtryk på samtiden og resulterede i mange besøg af delegationer fra ind- og udland.


Han var ikke tilfreds med at skulle følge reglerne og gå af som skoleleder som 70-årig, men takkede nej til nogle konsulentstillinger, han blev tilbudt. I stedet blev han i et par år ansat som lærervikar på forskellige skoler


Annonce

Forud for sin tid

Han gjorde skolen til lokalt kulturcenter med lokalsamfundets aktiviteter eftermiddag og aften. Han opfandt 'åben skole' årtier før folkeskolereformen. Han gennemførte skoleevaluering længe før nogen andre. Han indførte helhedsundervisning med nedbrydning af skoledagens opdeling i lektioner uden indbyrdes sammenhæng.

Matthæusgades Skole fik ved hans mellemkomst malet og udsmykket samtlige lokalet af kunstneren Poul Gernes. Han etablerede et tæt samarbejde med Ældresagen, hvis medlemmer fik funktioner på skolen, herunder madlavning sammen med indskolingseleverne. Han fokuserede i projektet 'Ha' det godt i skolen' på levernes deltagelse og medansvar. Han lagde lokaler til Mødrehjælpens etablering af en afdeling på Vesterbro.


om leder at Matthæusgades Skole på Vesterbro i København satte han – sammen med sit personale - gang i en massiv skoleudvikling og en nytænkning, der gjorde stort indtryk på samtiden


Annonce

Ledelse og næser

Den omfattende udvikling på skolen skyldtes i høj grad hans personlige nytænkning, vovemod og arbejdsiver. Men i lige så høj grad skyldtes det hans evne til engagere og facilitetere til sit personale og sine samarbejdspartnere. Han bakkede altid op om nye idéer og forsøgte at skaffe rammer og økonomi til at gennemføre dem. Dette betød, at han havde et dedikeret personale, der sammen gennemførte kæmpestore projekter og oplevede et meget kraftfuldt, positivt og smittende fællesskab på skolen.

Han levede efter devisen, at ingen regler måtte forhindre kærlighed og almindelig sund fornuft. Han ville også hellere bede om tilgivelse end om tilladelse. Det betød, at han fra tid blev kaldt på rådhuset til alvorlige samtaler. Men da han på alle måder leverede så håndfaste og slagkraftige resultater på skolen, havde han en form for beskyttelse. På kontoret havde han et 'næse-træ'. Når han – for at gennemføre noget fornuftigt – og havde forbrudt sig mod en regel og fik en 'næse', hængte han en ny papnæse op i dette træ.


Han blev optaget på historiestudiet på Københavns Universitet og fik sin kandidateksamen som 79 –årig.


Hans ungdom i det private erhvervsliv betød, at han gennemførte en massiv profilering og markedsføring af skolen. Skolen var lukningstruet og skulle være et 'brand', der tiltrak elever og forældre. Det var en målsætning, at skolen hver uge skulle omtales med en positiv historie i Vesterbrobladet. Den attitude var ikke god latin i datidens leverpostegsfarvede skoleverden, og faldt da også nogen for brystet. Men indsatsen virkede: Skolen fik et godt omdømme, en massiv elevtilgang og stor respekt i pædagogiske kredse.

Alle lokaler på skolen havde fået et lille fynd-ord eller en talemåde som en del af vægdekorationen. På vægge bag Bjørners skrivebord stod: -Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe (Matt. 5.15).

Annonce

Træmand og skoleudvikler

Lars Bjørner var ud af en familie, der handlede med træ og tømmer. Som følge deraf var en udstationeret og varetog familiens forretning på Filippinerne i 3 år og var også i Finland, Vestafrika og Frankrig. Derfor begyndte han først på Københavns Dag- og Aftenseminarium som 37-årig, og blev lærer på den kommunal forsøgsskole Emdrupborg, der var datidens pædagogiske kraftcenter.

Han blev viceskoleleer på Grøndalsvænget Skole fra 1979-1986 og blev derefter skoleleder på Matthæusgades Skole 1986 til 1999, hvor han – bl.a. gennem etablering af skolen som lokalt kulturcenter – skabte 'landsbyskolen på stenbroen' og lagde skolen helt fremme i feltet som dynamo for skoleudvikling.

Annonce

Vikar, cand.mag. og eftermæle

Han var ikke tilfreds med at skulle følge reglerne og gå af som skoleleder som 70-årig, men takkede nej til nogle konsulentstillinger, han blev tilbudt. I stedet blev han i et par år ansat som lærervikar på forskellige skoler. Derefter kastede han sig over sin store historie-interesse. Han har gennem tiden skrevet flere undervisningsbøger om historie og om skoleudvikling. Han blev optaget på historiestudiet på Københavns Universitet og fik sin kandidateksamen som 79 –årig.

Selvom det er to årtier siden han forlod broen som kaptajn på Matthæusgades Skole, har han sat sig et solidt eftermæle i dansk skolehistorie. Mange af hans – og personalets - tiltag og projekter har været med til at lægge grunden for en del af de udviklingstendenser, vi har set gennemført de seneste år. Et spændende, energisk og målrettet menneske med et stort hjerte har sagt farvel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterbro

Mød Thorup og Raug til festival

Vesterbro

En unik perle fylder fem

Rooftop-art

Du så mig godt - på Rooftop

Annonce