Annonce
Klumme

Juleaften på Vesterbro med 2020 i glimt

Klummeskribent Githa Schultz har holdt jul alene på Vesterbro - efter eget valg. Foto: René Mølskov
Annonce

Mine juleaftener som barnløs, forældreløs, kæledyrsløs er ikke angstprovokerende. Omvendt kunne jeg ikke drømme om at holde hul jul. Hul på den måde at folk føler ensomhed på ens vegne og kan på den konto finde på at invitere. Jeg føler mig aldrig ensom i mit eget selskab, kun i det forkerte. Så min Juleaften i år for eksempel alene er et valg,

Hele december har jeg alligevel holdt Juleaften med dejlige mennesker, juleknas, sushi, bobler og gløgg i mit ”Vesterbro Museum of Modern Art-hjem” og været til julemiddage. Vi er alle coronafri og har været det hele året.

Min longtime veninde sangerinden Anita Lerche som optræder rundt omkring i verden og mest er kendt for at synge Punjabi, har været hjemme i Danmark hele december fra USA, hvor hun til dagligt bor. Det er hendes vennekreds glad for og ikke mindst hendes forældre. Jeg er indimellem hendes personlige assistent ved optrædener i Danmark, eller andre steder i verden. Vi nåede da julefrokost, kirkekoncerter og middag med varm julestemning hos hendes søde forældre, inden hun drog hjem 2. Juledag.


Jeg føler mig aldrig ensom i mit eget selskab, kun i det forkerte. Så min Juleaften i år for eksempel alene er et valg,

Githa Schultz


I Jylland og på Fyn læser folk mine klummer og skriver virkelig søde beskeder her til Vesterbro. Det bliver cirka 46 klummer til avisen i 2020. Udover artikler til The Copenhagen Post og Bornholmnyt.dk

Når jeg lige tænker tilbage på 2020 har jeg været gæst i et Tv-program og fortalt om min rejse til Kashmir i Indien sidste år. Jeg har været gæst i en Podcast produceret af Frederiksberg Bibliotek ”Min tone i livet”. Fortalt om mit personlige møde med den amerikanske operasangerinde Marilyn Horne og hvilken betydning det fik. Mens hun i baggrunden synger mezzosopran arien ”Mon cœur s'ouvre à ta voix” Altsammen noget der giver mening uden at være overfladisk og i gode programkoncepter.

Jeg manøvrerer som altid i livet med kort proces som i ud, væk! Når folks misundelse, ”venne” henvendelser med selvpromovering for øje, giftig rygtespredning og MeToo opførsel, viser sit grimme ansigt.

Jeg har fået mange gaver i december af søde, sjove mennesker i mit liv og fået nogle gode latteranfald. Jeg har opdaget at andre helt uventet, passer på mig som sendt fra himlen, når der opstår problemer. Deres hjælp er jeg evig taknemmelig for. Alt det dejlige lys fra uventede kilder.

Bare det at være et godt sted i livet midt i coronatiden. Udover at have inspireret min veninde Anita Lerche til teksten på nummeret ’Grab The Moment’ fra hendes seneste album ’Love Is My Religion’ udgivet i december, er en livserklæring af et venskab.

Jeg stivnede under hendes kirkekoncert her i december hvor hun optrådte over to dage, da hun annoncerede sangen og nævnte mit navn. Mens jeg optog hende på

video med tårer og en næse der løb. Jeg turde ikke snøfte på grund af coronaangsten og kameraet skulle også holdes stille. Jeg er velsignet med ægte venner.

Og ja mens alle frygtede Covid19 virus, brød helvedesild ud i juli i min krop. Det hedder ikke helvedesild uden grund. Det ER et smertehelvede. En gammel skoldkoppevirus der bliver vækket til live i nervebanerne, tiltrods for vaccine i barndommen.

Egentlig er Juleaften efter en hektisk december måned og mennesker og et år med store forandringer skøn at puste ud i sammen med Disneys Askepot, Fanny og Alexander og Harry og Kammertjeneren. Guddommelig TV underholdning fra stuealteret, nu kirken var lukket og den ægte Julegudstjeneste var aflyst.

Den lækre lokale Take Away Julemenu bestod af flæskesteg med det hele fra Restaurant Klubben i fodsporene på Tove Ditlevsen. Den portion har holdt i to og en halv dag.

Nu er nytåret på vej, overgangen ind i 2021 lidt som en fesen fuser, og vi ved kun at den virus ikke varer ved og alt er midlertidigt i dette grib øjeblikket liv. Jeg er optimist. Godt nytår kære læsere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vesterbro

Der er lort i buret på Boulevarden

Annonce
Forsiden netop nu
Vesterbro

Kæmpe Galleri: Kødbyen i billeder

Klumme

Frisør 'NO' på Vesterbro

Annonce