Annonce
Kultur

Kødbyens nye hotspot: Cocktails, bikinitoast og afslappede omgivelser

Der vil blive udviklet helt unikke cocktails til Kødbyens nye hotspot 'Tranquilo Bikinis'n'Cocktails by NÆRVÆR'. Pr-foto
Annonce

Når restauranterne så småt begynder at åbne igen, kan du se frem til et helt nyt hotspot i Kødbyen: 'Tranquilo Bikinis'n'Cocktails by NÆRVÆR'. Her kan du og din omgangskreds slå jer ned i afslappede omgivelser med lækre drinks og god musik.

Med hele fem barer og fire rum, der er indrettet forskelligt, søger det nye hotspot at skabe et oplevelsesbaseret rum i Kødbyen, hvor alle er velkomne. Dette skal sikre, at 'Tranquilo Bikinis'n'Cocktails by NÆRVÆR' bliver en oplevelse ud over det sædvanlige med inspiration fra de velkendte barer og restauranter i særligt New York.

- Man skal som gæst kunne gå på opdagelse i Tranquilo. Det bliver noget helt særligt for Kødbyen, og vi glæder os meget til at kunne åbne og vise det hele frem, pointerer Finn Paulsen, indehaver af 'Tranquilo Bikinis'n'Cocktails by NÆRVÆR', i en pressemeddelelse.

Derudover kommer menukortet til at være inspireret af blandt andet den spanske strandsnack bikinitoast, der er mest kendt fra Barcelona - og den kan fås i flere varianter. Drikkekortet kommer til at være spækket med lækre cocktails og et stort udvalg af vine, som man allerede kender det fra 'NÆRVÆR' på Strandgade.

- Vi kommer til at lave vores helt egne cocktail-kreationer. Der kommer både til at være klassiske cocktails, signaturdrinks og sæsonprægede cocktails, påpeger Michael Faurholt, der er restaurantchef og sommelier.

Det nye hotspot i Kødbyen åbner på Flæsketorvet 13A så snart, restriktionerne tillader det.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce