Annonce
Nytårshilsen

"Kommer du fra Vesterbro, du taler ellers så pænt"

Githa Schultz
Annonce

Efter fire år i USA og da jeg vendte hjem til Vesterbro i 2004, oplevede jeg for alvor min bydel i store forandringer. Det var ikke kærlighed ved første 2004 blik i nedgravning, opgravning, udgravning, renovering og store byforandringer.

Fra at have færdes som arbejderklassepigen Sonja fra Saxogade og leget i forholdsvis tomme gader med lidt leben fra de omkringliggende værtshuse. Eller hilse på øldrikkerne på Enghave Plads på vej til pølsevognen på Enghave Plads, var også et hightligt. Men Vesterbro ændrede sig noget med de første lidt mere posh og kulturelle smagstiltag, nemlig cafeer. Det var egentligt lidt lækkert.


Jeg ønsker for Vesterbro at det beholder sin kerne af at være en blanding af socialrealisme, hjerterum, originaler, kreativitet, farvestrålende, nyt og gammelt. At vi stadig bruger vores eget overskud, psykisk eller økonomisk på mennesker, der trænger

Githa Schultz


Selvom jeg til tider i dag ynder at kalde Vesterbro for Hipsterbro, synes jeg da også det var lidt cool at Kødbyen begyndte at minde om Manhattan, hvor jeg arbejdede og havde min hverdag. Områder på Manhattan som for eksempel Chelsea med alle gallerierne, jeg elskede at besøge. At slendre ned af 8th Avenue på vej til arbejde, var en frisk brise af stolthed. Den samme følelse er også vokset, når jeg slendrer ned ad Vesterbro. Men sådan har det bestemt heller ikke altid været.

Fra at have oplevet folks fordomme gennem min opvækst: ’Kommer du fra Vesterbro, du taler ellers så pænt”. Blev det pludselig ok at fortælle, ’Jeg har boet på Vesterbro siden jeg var et år og bor her endnu.’

Jeg boede også på Venice Beach i Californien og var strandhippie med eget smykkedesign og kunst. På et tidspunkt havde Arbejdernes Landsbank på Enghave Plads taget initiativ til et kæmpe maleri, hvor man kunne sætte sit kunstaftryk. Jeg skrev Vesterbro-Venice Beach og malede på lærredet. For pludselig kunne jeg også se ligheder med kunstnerne på Venice Beach i Californien og kreativiteten og kunsten blomstre på Vesterbro.

Som teenager lå modedesigneren Inger Solbergs lækre tøjbutik i Istedgade. Det var 1980’erne. Jeg gik aldrig i byen på Vesterbro. Men købte festtøjet i lokalområdet, hvis pengene rakte til det. Der lå også en tøjbutik ved Enghave Plads på Dybbølsgade, der solgte tøj af den engelske designer Mary Quant et sted i 1970`erne. Det var min mors foretrukne. Nu er der så mange lækre designer tøjbutikker på Vesterbro, der også minder mig om min tid i Los Angeles, hvor de mest interessante tøjdesignere holdt til på Melrose Avenue.

Forfatterskab, musikalsk talent er ikke kun forbeholdt rampelys til Tove Ditlevsen og Liva Weel i genren. Der er tilflyttere af samme kaliber.

Det jeg har ønsket og søgt i verden i mange år har manifesteret sig på Vesterbro som årene er gået. Som kunst, kreativitet, inspiration, frihed, lækre drinks, tøjdesign, smagsoplevelser, rytmer og farver. Således at jeg ikke behøver mere, at rejse så langt væk for at føle mig hjemme til hverdag og fest.

Jeg ønsker for Vesterbro at det beholder sin kerne af at være en blanding af socialrealisme, hjerterum, originaler, kreativitet, farvestrålende, nyt og gammelt. At vi stadig bruger vores eget overskud, psykisk eller økonomisk på mennesker, der trænger.

Godt Nytår.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Klumme

På Enghave Plads med flashback til DDR

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Frisør 'NO' på Vesterbro

Samfundsind

Gunn drømmer om at hjælpe: "Når en 4-årig råber TØRSTIIIG er det da umuligt at arbejde samtidig"

Annonce