Annonce
Vesterbro

Lukningstruet teater afviser socialdemokratisk håndsrækning

Vi bliver sat i en absurd situation, der reelt tvinger os til at flytte fra vores helt nybyggede teater i Kødbyen, har teaterleder Christian Lollike tidligere sagt om Sort/Hvids situation. Arkivfoto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Socialdemokratiet er klar til at hjælpe Vesterbro-teatret Sort/Hvid, der står over for at skulle flytte. Socialdemokratiets tilbud er dog ikke nogen 'reel løsning'. De forsøger at tale offentligheden til ro, lyder kritikken.
Annonce

’Vi bliver sat i en absurd situation, der reelt tvinger os til at flytte fra vores helt nybyggede teater i Kødbyen. Et teater, som har været åbent i tre år. Et teater, som Socialdemokratiet gik forrest for at få etableret … Nu fratager selvsamme socialdemokrati os eksistensgrundlaget.’

Sådan lød den bidske besked fra teater Sort/Hvid, efter Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at beskære vesterbroteatrets økonomiske støtte med 1,2 millioner kroner. Ifølge teatret betød det nemlig, at de måtte sige farvel og tak til Kødbyen som hjemmebane, da de ganske enkelt ikke kunne leve op til kommunens regler om, hvor stor en andel af det kommunale tilskud der må gå til husleje. Nemlig 15 procent.

Nu er Socialdemokratiet på Københavns Rådhus imidlertid klar til at kigge på, hvordan man kan redde Sort/Hvid fra en eventuel flytning, så de fortsat kan lave teater i Kødbyen. En af modellerne er at give teatret en kommunal ordning for husleje, så de ikke længere skal betale husleje på kommercielle vilkår, som er markant dyrere.

- Den huslejesituation, Sort/Hvid står i nu, er dyr, og derfor vil vi gerne kigge på, om vi kan finde en anden aftale til dem, som sikrer, at de kan blive i Kødbyen. Som kommune kan vi udleje på forskellige vilkår, men vi vil gerne have dem over på et kommunalt lejemål, der er noget billigere, siger Jonas Bjørn Jensen, der er medlem af Kultur- og Fritidsudvalget for Socialdemokratiet.

Jonas Bjørn Jensen minder samtidig om, at Sort/Hvid i forvejen har nogle gunstige vilkår i Kødbyen, og derfor burde en huslejesænkning være nok til at sikre Sort/Hvids overlevelse i Kødbyen.


Jeg er sikker på, at Sort/Hvid nok skal overleve, hvis vi sænker deres husleje, for de har i forvejen nogle unikke lokaler for et storbyteater at være, og det giver dem nogle gode muligheder

Jonas Bjørn Jensen, medlem af Kultur- og Fritidsudvalget for Socialdemokratiet


- Jeg er sikker på, at Sort/Hvid nok skal overleve, hvis vi sænker deres husleje, for de har i forvejen nogle unikke lokaler for et storbyteater at være, og det giver dem nogle gode muligheder, siger Jonas Bjørn Jensen og afviser, at Sort/Hvid skulle være tvunget til at flytte, som teatret tidligere har hævdet.

Annonce

Ikke nok for Sort/Hvid

Spørger man Sort/Hvid selv, er en kommunal ordning og dermed en sænkelse af huslejen dog ikke nogen bæredygtig løsning. Det fortæller Mette Bryndum, som er administrativ chef for teatret.

- Især Socialdemokratiet har forsøgt at tale offentligheden til ro, men vi står med et meget alvorligt problem. De har sagt, at de maksimalt vil give os en besparelse på 20 procent i husleje, men det er langtfra nok til at drifte et teaterhus. Det giver os ikke mulighed for at lave et reelt overskud, men kun for at overleve. Det er ikke nogen reel løsning, lyder det fra Mette Bryndum.

Hun fortæller samtidig, at corona-krisen har skabt vanskelige vilkår for Sort/Hvid, der ikke længere kan huse det samme antal gæster som tidligere. Derfor ser teatret hellere, at de bliver fritaget for at betale husleje, hvilket de også har søgt om, fortæller Mette Bryndum. Den ansøgning skal behandles efter sommerferien.

Annonce

Vil se på forskellige løsninger

Hos Radikale Venstre, som Vesterbro Bladet også har talt med, er man klar til at kigge på flere forskellige modeller.

- Jeg tror, alle er interesserede i, at Sort/Hvid bliver i Kødbyen, og derfor er Radikale Venstre klar til at kigge på en række løsninger. Det kan både være en kommunal lejeordning eller en fritagelse for husleje, siger partiets medlem af Kultur- og Fritidsudvalget, Christopher Røhl Andersen.

Sagen skal behandles i Kultur- og Fritidsudvalget efter sommerferien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterbro

Mød Thorup og Raug til festival

Vesterbro

En unik perle fylder fem

Rooftop-art

Du så mig godt - på Rooftop

Vesterbro

Vil du lave hækleklub eller politisk debat i Café Sonja? Endnu flere frivillige skal give liv til nye meningsfulde fællesskaber

Vesterbro

Byttebikserier ved Ruben og Bobby

Vesterbro

Bliv gift i et snuptag

Annonce