Annonce
Vesterbro

NYTÅRSHILSEN: Mere af det, der virker for København

Cecilia Lonning-Skovgaard. - Foto: Michael Paldan (arkiv)
Annonce

Af Cecilia Lonning-Skovgaard (V), Beskæftigelses- og integrationsborgmester

Venstre gik i 2017 til valg på at skabe et stærkere, friere, grønnere og tryggere København. Efter to år som borgmester er det dejligt at konstatere, at vi er godt på vej.

Siden jeg trådte til, er antallet af københavnere i beskæftigelse steget med over 18.000. Især glæder det mig, at mere end 500 kvinder med anden etnisk baggrund har fundet vej til arbejdsmarkedet. Det er en fantastisk positiv tendens for både samfundet, den enkelte kvinde og hendes familie.

Og erhvervslivet har i år fået endnu bedre forudsætninger for at skabe vækst og nye job. 500 særlige erhvervsparkeringspladser er på vej, byggesagsgebyret er fjernet og Venstre fik sikret penge til at skaffe mere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Københavnerne har også fået et bedre grundlag at træffe hverdagens valg ud fra i 2019. Tilsynsrapporter for daginstitutioner vil fremover være offentligt tilgængelige, flere borgere får mulighed for at vælge deres egen sagsbehandler, og de ældre vil kunne vælge nye tilbud som eksempelvis en madskole, der skal forbedre madkvaliteten, modvirke underernæring og bekæmpe ensomhed.

På den grønne dagsorden sikrede vi det videre arbejde med landstrøm til besøgende krydstogtskibe, ligesom vi i Budget 2020 tog et stort skridt fremad for bedre forhold for el- og delebiler.

Og via kontant aktivering af bandemedlemmer, natteværter i nattelivet og halinspektører, som Venstre har skaffet penge til, sikrer vi større tryghed for københavnerne. Ligesom vores arbejde med at hindre trusler og terror med rod i ekstremisme og radikalisering fortsætter.

Tak til politiske kolleger, samarbejdspartnere, erhvervslivet, organisationer og borgere for jeres hjælp til at gøre København til en bedre by at leve og arbejde i. Jeg glæder mig til det fortsatte samarbejde med fokus på økonomi, job, klima, valgfrihed og tryghed.

Godt nytår!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterbro

Der er lort i buret på Boulevarden

Klumme

På Enghave Plads med flashback til DDR

Klumme

Frisør 'NO' på Vesterbro

Vesterbro

Kæmpe Galleri: Kødbyen i billeder

Annonce