Annonce
Vesterbro

Politiet forlænger opholdsforbud i Kødbyen

Foto: René Mølskov
Københavns Politi har netop forlænget opholdsforbuddet i Kødbyen frem til onsdag 30. september.
Annonce

På grund af de høje smittetal har Københavns Politi forlænget opholdsforbuddet i Kødbyen. Opholdsforbuddet gælder for Flæsketorvet samt Kød-, Slagter- og Høkerboderne og gælder fra kl. 22 til kl. 02.

Samtidig forlænger Politiet også de midlertidige og tidsbegrænsede opholdsforbud i Nørrebroparken og opretholder de nuværende advarselszoner.

- Vores betjente har den seneste uge oplevet, at de besøgende i Kødbyen har forladt området umiddelbart efter restauranter og barer er lukket kl. 22. Det er helt nødvendigt, at det billede fortsætter. Smittetallet i Hovedstadsområdet er stadig for højt, og derfor har vi som en konsekvens besluttet at opretholde opholdsforbuddet i Kødbyen i foreløbigt en uge mere,siger politidirektør Anne Tønnes i en mail til Vesterbro Bladet.

Opholdsforbuddet i store dele af Kødbyen er forlænget en uge. Foto: René Mølskov

Opholdsforbuddet betyder, at der man ikke må tage ophold i Kødbyen, mens det stadig er tilladt med almindelige gå- og løbeture, hundeluftning og lignende. Overtrædelse af det midlertidige opholdsforbud kan udløse en bøde på 2.500 kr.

Opholdsforbud i Kødbyen

  • Opholdsforbuddet trådte i kraft torsdag 17. september og er netop foreløbigt med en uge frem til 30. september.
  • Der er opholdsforbud i tidsrummet fra klokken 22 til 02.
  • Det gælder for hele Flæsketorvet samt Kød-, Slagter- og Høkerboderne.
  • Opholdsforbuddet betyder, at der ikke må tages ophold i områderne. Almindelig færden som gå- og løbeture og hundeluftning er dog fortsat tilladt.
  • Overtrædelse af det midlertidige opholdsforbud kan udløse en bøde på 2.500 kr.
Der er indført opholdsforbud i områderne markeret mellem bygningerne, det vil sige Flæsketorvet samt Kød-, Slagter- og Høkerboderne. Det træder i kraft torsdag den 17. september og løber foreløbigt til den 23. september i tidsrummene kl. 22-02. Det betyder, at der ikke må tages ophold i områderne. Almindelig færden som gå- og løbeture, hundeluftning etc. er dog fortsat tilladt. Overtrædelse af det midlertidige opholdsforbud kan udløse en bøde på 2.500 kr.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterbro

En snak om: Sorg og selvmord

Vesterbro

En snak om: At elske sig selv

Annonce