Annonce
Nytårshilsen

Sammen kan vi gøre Vesterbro endnu mere børnevenlig

Karina Bergmann og Jakob Tørring

Som mangeårige vesterbroere er vi lykkelige over at byde endnu en vesterbroer velkommen: Vores lille datter Eva, der kom til verden inden jul. Og hvilket bedre sted at vokse op end Vesterbro.

Vores nytårsønske er blot, at bydelen bliver endnu mere børnevenlig. Det kan vi gøre, hvis vi gør det sammen.

Vesterbro har været og er igennem en større opblomstring, men vi mener, der er plads til endnu flere grønne åndehuller - altid med respekt for den vesterbro'ske ånd - hvor vi kan mødes høj som lav og på tværs af alder.

Annonce


I det kommende år ser vi også frem til at investere i en ladcykel. Men med fire sæt bedsteforældre, der bor langt fra byen, kan vi ikke undvære en bil



Og så mener vi, at det er vigtigt at tænke idrætsanlæg og -faciliteter til børn og unge ind fra start, når kommunen bygger skoler og andre institutioner. For os er det vigtigt, at de sparsomme kvadratmeter udnyttes bedst muligt, så der bliver plads til fx flere fodboldbaner. Det er et af vores ønsker for Jernbanebyen.

Mht. skoler, så ønsker vi ligeledes, at de får et løft. Alle skoler skal have ordentlige udendørsfaciliteter, så børn og unge sikres frisk luft, udfoldelse og fri fantasi i frikvartererne.

Uden at fordømme nogle børnefamilier, er vi i vores lille familie blevet enige om så lidt 'skærmtid' som muligt for vores datter. Måske bliver vi klogere med tiden. Men en ting er sikker, og det er at det er sværere, at få børn og unge væk fra skærmene, hvis ikke vi sørger for ordentlige alternativer: Det gælder i regi af foreningsliv, men også rammer for kulturelle og sociale aktiviter.

Her er den omdannede kirke Absalon et godt eksempel på et moderne kulturhus, der rummer aktiviteter for hele familien.

Men Vesterbros syv andre kirker byder faktisk også på et væld af aktiviteter for store og små - uanset om man er kristen eller ej. Det kan være babysalmesang for de mindste eller uKirke med musik, fællesspisning, debatter, digtoplæsninger, bogklubber og meget mere for de unge under 30.

Andre gode eksempler er byens børneteatre med Zeppelin på Vesterbro. Og så glæder vi os til at se, hvad det gamle Københavns Bymuseum på Vesterbrogade 59 kommer til at byde på i nær fremtid.

I det kommende år ser vi også frem til at investere i en ladcykel. Men med fire sæt bedsteforældre, der bor langt fra byen, kan vi ikke undvære en bil.

Et sidste beskedent nytårsønske består derfor i at det fortsat vil være muligt at have bil på Vesterbro, så børnefamilier kan få det hele til at hænge sammen og kan se sig selv blive boende og få flere børn.

Annonce

Mest læste

Annonce
Erhverv

Nordmand sælger københavnsk hotel for 600 millioner kroner

Annonce
Annonce
Alarm112

15 FCK-fans tiltalt for voldsomt overfald på 16-årig

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce