Annonce
Vesterbro

Se filmen: Vesterbro-klasse scorer andenplads i stor skolekonkurrence

Det bragte store smil frem hos både eleverne og deres klasselærer, da 7.X på Vesterbro Ny Skole blev overrasket med budskabet: I har vundet andenpladsen i GF Fondens filmkonkurrence. Foto: GF Fonden
Annonce

'Overskud i trafikken'. Sådan lyder titlen på den film, 7.X fra Vesterbro Ny Skole har sendt ind til GF Forsikrings fonds landsdækkende filmkonkurrence. En film, de har høstet mange roser for, og som har givet dem en andenplads i dette års filmkonkurrence, der havde temaet 'Overskud til hinanden i trafikken - gør de 10 farligste år mere sikre for dig og for andre'.

Filmkonkurrencen blev skudt i gang i januar, hvor alle landets 7. og 8. klasser blev inviteret til at gøre brug af det færdige og gratis undervisningsmateriale fra GF Fonden. Opgaven til eleverne lød på at producere den film, der bedst muligt kunne motivere jævnaldrende til både at passe på sig selv og hjælpe andre i trafikken.

Maiken Luvin fra GF Forsikring i hovedstadsområdet fik æren af at overrække diplomet til de tre elever, der stod bag vinderfilmen. Fra venstre er det Oskar, Alexander og Nikolai fra 7.X samt Maiken Luvin fra GF Hovedstaden. Foto: GF Fonden

Nikolai, som har været med til at lave 7.X’s vinderfilm, fik da også meget ud af at være med i projektet:

- Jeg tror, at man lærer bedst, når man har det sjovt samtidigt. Og vi havde det virkelig sjovt, da vi lavede den her film, så vi har bestemt lært en masse, siger han og bliver suppleret af sin klassekammerat Alexander:

- Vi blev også virkelig stolte af os selv, da vi fandt ud af, at vi havde vundet andenpladsen. For vi synes, vi havde lavet en rigtig god film.

Klasselæreren, Marie Klaris Baumann, siger:

- Jeg synes, det er pissefedt, at de har lavet noget, som faktisk også gav pote i sidste ende. De har virkelig kæmpet for det. Halvvejs i projektet blev vi nemlig lidt udfordret af coronatiden, fordi eleverne jo ikke kunne mødes og lave projektet færdigt sammen. Men de var mega seje og fik alligevel redigeret det sidste færdigt derhjemme i fritiden, siger hun.

Se filmen her:

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterbro

Mød Thorup og Raug til festival

Vesterbro

En unik perle fylder fem

Rooftop-art

Du så mig godt - på Rooftop

Vesterbro

Vil du lave hækleklub eller politisk debat i Café Sonja? Endnu flere frivillige skal give liv til nye meningsfulde fællesskaber

Vesterbro

Byttebikserier ved Ruben og Bobby

Vesterbro

Bliv gift i et snuptag

Annonce