Annonce
Vesterbro

Slut med trafikkaos på Ingerslevsgade: Nu kommer en ny busterminal ved Dybbølsbro

Det skal være slut med den kaotiske trafiksituation i Ingerslevsgade til udgangen af 2022. - Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Den kaotiske situation med fjernbusserne omkring DGI-byen er snart slut. Fredag blev folketinget nemlig enige om at afsætte de sidste penge til en ny busterminal ved Dybbølsbro.

En kæmpe busterminal med kapacitet til at servicere knap 200 busser i døgnet ser dagens lys i slutningen af 2022.

Det står klart efter at regeringen fredag besluttede at bidrage med 20 millioner kroner til en samlet løsning.

Busterminalen ved Dybbølsbro kommer til at koste den nette sum af 80 millioner kroner.

Københavns Kommune har allerede afsat de første 40 millioner kroner og de sidste 20 millioner skal findes ved at øge bussernes betaling for at bruge terminalen.

Annonce

Kaos i Ingerslevsgade

Der har i særlig grad været en kaotisk trafiksituation omkring Ingerslevsgade ved DGI Byen når de mange busser sætter passagerer af og samler nye op.

Det skyldes til dels, at der i de seneste år har været en kraftig vækst i antallet af fjernbuspassagerer, som har øget presset på holdepladserne i blandt andet Ingerslevsgade.

»Jeg er utrolig glad for, at vi nu endelig kan få én central busterminal i København. Behovet for en terminal har været der længe – for det er mildest talt kaotisk at være passager ved busholdepladserne ved DGI Byen, hvor trafikken og cykelstien gør det vanskeligt at komme sikkert til og fra busserne,« siger overborgmester Frank Jensen (S) i en pressemeddelelse.

Terminalen skal anlægges af Vejdirektoratet. Selve anlægsarbejdet ven-tes at kunne begynde i midten af 2021 og vare ca. halvandet år, så termi-nalen vil kunne åbne i slutningen af 2022.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Verden begynder for enden af Istedgade

Annonce