Annonce
Klumme

Uro`erne kommer

Githa Schultz giver i denne klumme et indblik i bogen 'Uro'erne kommer!' fra 2020, hvor en række tidligere betjente fortæller historien om Københavns Uropatrulje, der opstod i 1960'erne.

Københavns Politis Uropatrulje, bedre kendt som 'Uro’erne' i folkemunde, var den mest berømte og berygtede autonome enhed i dansk politihistorie i årene 1969-2001 - der til en start holdt øje med hippiekulturen omkring Storkespringvandet. Men senere og primært arbejdede i narko- og prostitutionsmiljøet på Vesterbro i og omkring Istedgade.

Med tiden bredte opgaverne sig for politienheden til eksempelvis bekæmpelse af rocker -og narkokriminalitet på Christiania, Nørrebro og ved BZ-bevægelsens gadekampe. De mange kriminelle frontline beretninger, set fra Uropatruljens side, er nu udkommet i bogform her i august 2020 fra Byens Forlag i Istedgade med titlen 'Uro’erne kommer!'.

Den er fortalt af nogle af de gamle Urobetjente til hovedforfatteren Tom Guldbæk Olsen, som også var en del af Uropatruljen, der holdt til i Anker Heegaards Gade på Vesterbro. De fleste af beretningerne finder sted i 1980`erne.

Uropatruljen har altid været omgærdet af mystik og hemmeligheder, men de hemmeligheder åbnes der op for i den spændende hæsblæsende bog, hvor virkelighedens kriminalitet overgår fantasien. Med pushere, junkier, rockere og prostituerede som hovedpersoner. Med navne som blandt andet morderen Smukke Johnny, Sadomasochisten Sandra, Lillebror, Yvonne, Lobo, Fnuggi, Bullshit, Bandidos eller Hashpusheren René. På locations på Vesterbro som for eksempel Hotel Galla, Hotel Bjørnen, Spunk Bar og andre barer eller på Christiania, Madhuset og Nørrebro. Virkelighedens scener, som utrobetjentene minglede ind i og klædte sig ud som for at kunne infiltrere de mest betændte kriminelle miljøer.

Githa Schultz giver i denne klumme et indblik i bogen 'Uro'erne kommer!' fra 2020, hvor en række tidligere betjente fortæller historien om Københavns Uropatrulje, der opstod i 1960'erne. Foto: René Mølskov

Der er mange spændende kapitler i bogen. Særligt et skiller sig dog ud: Ved Uropatruljens 20-års jubilæum i 1989 afleverede christianitterne en uventet opmærksomhed med chokolade og andre godter til Uro`erne på Vesterbro, hvilket overraskede de måbende betjente. Det gengældte de med en tilsvarende opmærksomhed ved en senere lejlighed.


Den gamle Uropatrulje formår her i bogen at give læserne en oplevelse af, at de også havde empati og hjertet på rette sted

Githa Schultz


Lejligheden kom på et tidspunkt, hvor det politisk kom på tale, at Christiania skulle rives ned. Vrede og ulmende optøjer på Christiania var under opsejling og Uropatruljen rykkede normalt ud i de tilfælde. Men denne gang overraskede de arnestedet for hashhandel på Christiania 'Madhuset' med en hammer, søm og en flot indrammet tegning af en christianit og en urobetjent, der giver hånd, tegnet af urobetjenten Lars Lundberg.

Der blev råbt 'Uro’erne kommer, og de river Madhuset ned', mens hashpladernes ejere i angst, råben og tumultreaktion i tågebankerne gik i panisk selvsving.

Da christianitterne opdagede, at Uro`erne egentlig bare hamrede søm i og hængte tegningen op som en slags sympati tilkendegivelse for Christiania - og ikke for at beslaglægge hash lige den dag - blev Uro`erne for første gang i enhedens historie klappet ud af de måbende og grinende christianittere og gæster, da de gik med ordene 'tak for opmærksomheden'. En historie, der 20 år senere stadig blev husket.

Utropatruljen blev kontaktet af kunstnerne Anna Petri og Simone Aaberg Kærn, som repræsenterede Heinrich Prisen. En pris, der blev uddelt til særlige personer eller grupper, der tør gå imod strømmen og gøre noget uventet - med andre ord: Mønsterbrydernes Nobelpris. Uropatruljen fik tildelt prisen for aktionen i 'Madhuset' på Christiania, der blev overrakt i Riddersalen på Frederiksberg i 2009 med Master Fatman som konferencier.

Ud over, at bogens bidragsydere fører os igennem kuldegysninger, måben, en tåre eller latter med deres beretninger fra virkelighedens rådne verden, er det samtidig en reflekterende bog fra mænd, der bekæmpede de mest rå kriminelle miljøer. Og på trods af en stor fare for selv at dø, få en brosten i hovedet, en befængt narkonål i armen som våben, et bagholdsangreb eller blive skudt på med pumpgun - alene på grund af at være klædt i civilt og falde i et med tapetet med det miljø, der skulle bekæmpes.

Den gamle Uropatrulje formår her i bogen at give læserne en oplevelse af, at de også havde empati og hjertet på rette sted - ikke mindst for de mest sølle og svageste kriminelle, nemlig narkomanerne. Dette betyder også, at hoved-og medforfattere i bogen har valgt, at bogens overskud skal gå til at hjælpe narkomaner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Verden begynder for enden af Istedgade

Annonce