Annonce
Klumme

Verden begynder for enden af Istedgade

Foto: Githa Schultz

Københavns Hovedbanegård har i sin nuværende form 110-års jubilæum i år og jeg har altid sagt at når jeg slutter med at være stewardesse på et fly, bliver en på opleveren en endags tur til Sylt eller Nykøbing Falster med bus eller tog.

Den tid er nu kommet og det har egentlig altid været lidt stressende at rejse fra lufthavne, fordi der er så meget security og strabadser, man skal igennem inden man når sit flysæde. Både som stewardesse, men også som passager. Hvorimod man bare stiger ind i jordhøjde i tog og bus.

Og nu hvor verden alligevel stadig er lukket for fornøjelses rejser, beslutter mig for at vende rejsekursen ned mod det røde logo for enden af Istedgade, nemlig S-tog skiltet der har overlevet flere designændringer. Men vist nu hænger for at blive og beholde nuværende designudgave. Og har prydet endevæggen så langt tilbage jeg husker set fra Enghave Plads. Det er et ædelt flot rødt skilt på hjulvinger og minder om at her begynder verden.

Annonce

En forhenværende kollega har inviteret mig på en togtur. Han gik fra fyret i flybranchen til straks hyret i DSB. Og nu skal han og jeg ud og se med DSB 1´.

Der er ikke mange mennesker på Hovedbanegården her i 2021, men meget security til gengæld. DSB 1` ligger på togets øverste etage med store panoramavinduer til begge sider.

Grunden til at man i sin tid gjorde vinduer mindre i fly, var fordi folk blev bange eller ligefrem blev søsyge af at kigge ud gennem store vinduer i luften, men i toget er det bare panoramisk flot til begge sider.

Et koldt vinterlandskab lakker mod enden på den nybyggede togstrækning via Køge. Og videre mod Nykøbing Falster løber dådyr rundt i landskabet eller kan ses mellem træer, mens vi glider lydløst afsted.

Normalt serveres der lidt til togpassagererne på DSB 1´, men under Corona må der ikke må serveres andet end lidt vandflasker. Jeg har taget madpakke, kaffe, min computer og strikketøj med. For at sige det ligeud, det er skide hyggeligt med sådan en togtur med en god ven.

Jeg får en sludder med en togfører som været ansat i DSB i 32 år. Og hun har da oplevet lidt af hvert. For eksempel en passager der havde små grønne slanger i en kasse, der slap løs. Og det var dengang der var varmeapparater med huller i, så der krøb slangerne ind.

Udover at hun også engang ved højlys dag er blevet slået ned af tre unge mænd, som i stofrus havde smadret en kupè. Til tider er der en del uro med truende passagerer eller hyppigere folk der ikke betaler for togture, alligevel er hun stadig glad for jobbet som togfører.

Som stewardesse i luften er sikkerheden meget bedre end for en togfører, der ofte står alene med eksempelvis truende og voldelige passagerer. I fly kunne vi med specielt udstyr binde den truende/voldelige passagerer fast til en flystol, hvis ikke han/hun efterkom de to advarsler, der lå forud.

Vi når Storstrømsbroen og solen danser lystigt på vandet. Tiden går utroligt hurtigt på denne feriedag og Nykøbing Falster tager sig smukt ud.

Det er lidt privilegeret at se dele af Danmark selvom grunden er i en verdens nødsituation og alt stadig er lukket, mens det er tydeligt at se at Nykøbing Falster har ret meget at byde på, når Danmark igen åbner.

Der er noget zen tilstand i at køre i tog. Og første klasse er ren luksus for meget små penge, hvis man alligevel skal på langtur i Danmark.

Og efter et langt liv i høje hæle i de øvre luftlag, er det rart at have begge ben solidt plantet på jorden igen og bare nyde en stille seks timers tog fornøjelsesdag, hvor jeg både kan få arbejdet i ro på min computer, lade mig inspirere af landskabet og samtidig nyde Danmarks smukke udsigt på skinner i alle retninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterbro

Springvandet pibler igen

Annonce