Annonce
Gadekunst

Westend Walls inspirerer: Her sætter Vesterbro et aftryk på solskinsøen Bornholm

Westend, streetart. Foto: René Mølskov
Frances Østerfelt boede på Vesterbrogade i 25 år med udsigt til Westend Walls. Her så hun de skiftende "udstillinger" og da hun for to år siden rykkede de vesterbroske teltpæle op, var det med ideen om en kunstvæg i rygsækken. Nu er den undervejs på Bornholm.
Annonce

Frances Østerfelt har boet i den lille flække Østermarie på Bornholm i de seneste to år. Inden da boede hun i Vesterbrogade 72, ovenover Halifax. Her boede hun i 25 år, hendes mand i hele 35. Derfor har de også nydt godt af udsigten til Westend Walls, der i årevis har lagt murene til forskellige kunstneres malerruller og spraydåser.

- Vi har en lille hund, og hver dag, når jeg gik tur med den, var det så spændene at følge med i, hvad der skete på muren. Hvornår den blev skiftet ud, hvad der kom i stedet. Den var så frisk i sin udstråling. Vi kunne også se den fra vores vindue på Vesterbrogade, hvor vi kiggede ned og fulgte med, fortæller hun.

Det har inspireret hende til et forsøg på noget lignende i Østermarie.

- Det har været fantastisk at flytte til Bornholm og Østermarie er en lille flække med lidt over 400 mennesker. Men samtidig betragtes det lidt som Bornholms kunstner-hotspot. Derfor forsøger jeg lige nu at lave et projekt i stil med Westend Walls, fortæller hun.

Annonce

Allerede i gang

Faktisk begyndte Frances Østerfelt så småt på projekt kunst-mur i juli måned i år. Men hun efterspørger hjælp til, hvordan det fungerer med alt fra udvælgelse af kunstnere til betaling af materialer. Og hvorfor så ikke se i retning af murene på Vesterbro.

- Vi lavede den første kunstudstilling på en mur i Østermarie 2. juli i år, hvor vi opfordrede til at tage del i det ved at skrive ens drømme på muren. Nu er det ved at være lidt udvandet og derfor er jeg nysgerrig efter, om vi kan lave et projekt i stil med Westend Walls, siger hun.

På Vesterbro er der generelt meget kunst på væggene og du kan se et lille udsnit i galleriet på: vesterbroliv.dk/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Respekt for frontpersonalet

Vesterbro

En snak om: Taler Gud nudansk?

Annonce