Annonce
Vesterhavsposten

Anja efter modeuge i København: Kunststoffer er langt mere bæredygtigt materiale end bomuld

Coronakrisen kommer også til at ses i tøjet, der i løbet af året bliver langt mere afdæmpet, end det er nu med mange glade farver og mønstre, siger Anja Jochumsen i Vævestuen efter modeuge i København. Foto: Tatjana Johnsson
Anja Jochumsen fra Vævestuen opfordrer til at gentænke bæredygtighed i materialer. Plastik kan genanvendes i kunststoffer som nylon, akryl og polyester, derfor er det langt mere bæredygtigt end for eksempel bomuld, hvor man bruger meget vand i opdyrkningen. Bæredygtighed er et hovedtema i den danske mode netop nu.
Annonce

Henne Strand:  I snart tyve år har Anja Jochumsen drevet Vævestuen. En butik i hjertet af Henne Strand med tøj til mænd og kvinder og brugskunst.

- Min mand og jeg bor selv i huset i dag, som butikken Vævestuen er en del af, siger Anja Jochumsen, der lige er kommet hjem fra modeuge i København.

Anja Jochumsen i høj solskin på terrassen i Vævestuen nærmest på vej ind i en klit ved Henne Strand, hvor hun både bor med sin familie og driver forretning. Foto: Tatjana Johnsson
Annonce

Mads Nørgaard og Vævestuen

Mads Nørgaard (red. dansk tøjdesigner) havde sin mening om Vævestuen på modeugen i København.

- Det var lidt sjovt for han var helt vild med navnet Vævestuen, også selvom vi ikke sælger noget decideret vævet i vores butik. Men Vævestuen har jo altid haft det navn og har ligget her siden 1936, hvor Fru Termansen vævede tæpper og lignende håndarbejde i butikken. Det var den gamle historie bag, som Mads Nørgaard var helt fascineret af, siger Anja, der gerne løfter en flig af sløret for kommende sæsons mode.

Annonce

Mindre prangende farver i krisetid

Farver, blomster og mønstre fortsætter lidt endnu i moden, men på den anden side af nytår bliver det hele mere afdæmpet, og det oplever man ofte i en krisetid som nu med coronapandemien, at det afspejler sig i moden og lægger en dæmper på det hele, siger hun.

Familien Jochumsen har forsøgt at bevare flere af de originale elementer i Vævestuen - for eksempel stalddøren, der også er mellemgang fra butik til privaten. Foto: Tatjana Johnsson
Annonce

Fokus på bæredygtighed

Der kommer endnu mere på bøjlerne i hør og linned, men sandelig også kunststoffer i materialer som polyester, nylon og akryl, der måske overraskende for mange, er noget af det mest bæredygtige lige nu, fordi man kan genanvende plastik i tekstilerne, siger Anja og tilføjer:

- Det tænker os på over de 30 år måske ikke lige over, når vi som ofte før køber bomuldstøj, fordi vi synes, det er rart at have på, men det er faktisk ikke det mest bæredygtige at dyrke til moderne tekstilbrug.


Det tænker os på over de 30 år måske ikke lige over, når vi som ofte før køber bomuldstøj, fordi vi synes, det er rart at have på, men det er faktisk ikke det mest bæredygtige at dyrke til moderne tekstilbrug.

Anja Jochumsen


Annonce

Derfor tøj

Tøj har altid være Anjas interesse.

- Jeg husker som barn at sidde nede ved farmor og råhygge, fordi hun købte kasserede trøjer fra en fabrik, som jeg hjalp med at trevle op, så hun kunne strikke nyt tøj til os, det er et kært minde at have om hende og en tid, der er forbi, siger Anja Jochumsen.

Annonce

Lange arbejdsdage men stor frihed

Anja Jochumsen arbejder lange dage og ofte weekender.

- Men jeg har nu altid vendt det til en fordel at være selvstændig. Der er jo også en stor grad af frihed i at være på arbejde i samme hus som børnene under deres opvækst. For eksempel når de kommer hjem fra skole, eller pludselig skal hentes midt på dagen eller til læge. Min mand, der arbejder i bank, tager sig af mange af de huslige opgaver, som jeg ikke kan nå, siger hun.

Vævestuen skifter ikke navn, mens Anja Jochumsen driver butikken, hvilket hun snart har gjort i 20 år. - Det er der alt for megen historie til i selve navnet, siger hun, selvom der ikke sælges væverier i dag. Foto: Tatjana Johnsson

Drivkraften er kontakten med folk.

- Jeg elsker den positive feedback, hvor man har gjort en forskel for en, der har fået noget med hjem i posen, som han eller hun stortrives med, det bliver jeg aldrig træt af at opleve, siger Anja Jochumsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterhavsposten

Lokal dyrepark findes det?

Annonce