Outrup: Der er mange danske traditioner til nytår. Vi spiser blandt andet torsk, ser Dronningens nytårstale, hopper ned fra stole, fyrer krudt af og laver nytårsløjer ved naboen - og så spiser vi kransekage og drikker champagne til, når rådhusklokkerne slår klokken 24.
Bager og konditor Karin Noomi Milter fra Outrup Bageri viser, hvordan
man kan lave sit eget kransekagetårn trin for trin til den store aften.
- Vi laver efterhånden flere kransekageure end tårne til selve nytårsaften, og så er der mange bestillinger på kransekagetårne til juleaften i stedet, siger Karin, der står klar ved bagebordet med lineal og marcipandej.
Karin Noomi Milter, bager i OutrupVi laver efterhånden flere kransekageure end kransekagetårne til nytårsaften
Derfor spiser vi kransekage til nytår
- Kransekagen er meget mere end bare en kage, den er og har altid været et symbol på rigdom - og som champagnen var den populær hos overklassen.
- Man begyndte at spise kransekage i sidste halvdel af 1900-tallet.
- Her var det særligt et såkaldt overflødighedshorn, som er en kransekage formet som et horn med kransekagestykker i, der blev bragt frem til festlige lejligheder.
- Kransekagen er en dansk opfindelse.
- Kransekage serveres traditionelt også til studentergilder, barnedåb og til bryllupper.
Karin Noomi Milters opskrift på et kransekagetårn med otte ringe:
Kransekagemasse:
1000 gram ren rå marcipanmasse
500 gram sukker
90 gram pasteuriserede æggehvider
Røres sammen dagen før
Bages ved 220-230 grader i ?? minutter?
Sådan laves de otte kransekageringe:
Første ring: 10 centimer lang, vægt 30 gram
Anden ring: 12 centimer lang, vægt 36 gram
Tredje ring: 14 centimer lang, vægt 46 gram
Fjerde ring: 16 centimer lang, vægt 52 gram
Femte ring: 18 centimer lang, vægt 60 gram
Sjette ring: 20 centimer lang, vægt 70 gram
Syvende ring: 22 centimer lang, vægt 75 gram
Ottende ring: 24 centimer lang, vægt 30 gram
