Annonce
Vesterhavsposten

Bentes store drøm er gået i opfyldelse: - Nu mangler vi bare tyskerne

Bente Møller foran disken, som har været med hende rundt omkring i mange år efterhånden. Den står nu i outdoor-butikken i Nørre Nebel, men har førhen stået i Bentes tidligere butik i København. Foto: Martin Jørgensen
JA Sko I Nørre Nebel åbner ny afdeling i nabobyggeriet

Nørre Nebel: I snart 35 år har Bente Møller drevet skobutikken i Bredgade i Nørre Nebel. Og for ganske nyligt udvidede hun forretningen, da hun slog dørene op til en afdeling med outdoor-beklædning, som Bente Møller glæder sig til kommer ordentligt i gang.

- Det har altid været en drøm for mig, og det er dejligt, at det nu er blevet en mulighed. Mange er begyndt at trekke og hike i naturen, og vi vil give dem muligheden for at få et sæt gode sko og noget ordentligt tøj til de ture, fortæller Bente Møller.

For syv år siden lejede hun lokalerne, som i tidens løb blandt andet har været brugt til outlet-butik. Nu er der dog fokus på én af tidens hotteste trends.

Annonce

- Det er jo blevet moderne at bruge meget tid i naturen. Jeg handler med et firma, der har regnfrakker og gummistøvler, der passer sammen. Og det var den rette timing at prøve noget lidt andet end bare at sælge sko.

Bente Møllers schæferhund Micha er fast inventar i butikken eller baglokalet, og ind imellem kommer kunder ind kun for at hilse på hunden. Foto: Martin Jørgensen

Savner tyskerne

Bente Møller fortæller, at butikken især henvender sig til de tyske turister, som hun i længe har savnet. Både fordi det er hyggeligt og giver liv i butikken, men også fordi det kan mærkes på omsætningen.

- Tyskerne kan godt lide det praktiske, som vi især tilbyder i outdoor-afdelingen. Som forretning er vi meget afhængige af, at de er her, siger Bente Møller og tilføjer:

- Det er ikke kun mig, der savner tyske turister. Det er hele byen og generelt den jyske vestkyst, som lider under det. Det er virkelig et must for os, at vi har dem herude. De lokale og oplandet til Nørre Nebel giver os smør på brødet, og så plejer vi at sige, at tyskerne står for pålægget.

Der er flere forskellige vandresko i den nye outdoor-afdeling i Nørre Nebel. Foto: Martin Jørgensen
Snapsen er fundet frem, så man som kunde kan få en lille skarp, hvis tørsten melder sig. Foto: Martin Jørgensen
Annonce

Atypisk timing

Erhvervsdrivende over hele landet har haft det svært siden coronaen for alvor indtraf i marts 2020. Det samme gør sig gældende for Bente Møller og JA Sko.

Du har alligevel valgt at udvide butikken i en tid, hvor mange butikker har det svært. Hvordan kan det være?

- Nu havde jeg lokalerne. Alternativet var, jeg skulle opsige lokalerne. Men jeg har jo den fantastiske plads herude foran butikken, og jeg slipper for at diskutere med andre, når det er mig, der styrer den anden butik også, lyder det kækt fra Bente Møller, som indrømmer, at det er atypisk at udvide i en tid, der ellers har været budt på mange udfordringer og tabt omsætning.

- Vi forsøger at holde modet oppe. Det har været et mærkeligt år, hvor vi havde en fantastisk sommer i 2020, og herefter fulgte så en katastrofe. Og selvom vi får økonomisk kompensation for den periode, vi havde lukket, så kommer det aldrig til at opveje for, hvad vi ellers kunne have omsat for.

Men det er op på hesten igen, som Bente Møller siger. Hun har været i faget i så mange år efterhånden, og hun håber, at det nye tiltag giver virksomheden et boost.

- Vi håber, at folk tager godt i mod det. Og så glæder vi os til, at der bliver åbnet lidt mere op, så vi kan tage imod flere kunder.


Vi forsøger at holde modet oppe. Det har været et mærkeligt år, hvor vi havde en fantastisk sommer i 2020, og herefter fulgte så en katastrofe. Og selvom vi får økonomisk kompensation for den periode, vi havde lukket, så kommer det aldrig til at opveje for, hvad vi ellers kunne have omsat for.

Bente Møller, indehaver af JA Sko i Nørre Nebel


Gummistøvler i forskellige farver i butikken. Foto: Martin Jørgensen
Annonce
Annonce
Vesterhavsposten

51 års butikshistorie er slut: Bolighus er sat til salg

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Det er ikke alle partier, der er gået i flyverskjul

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Her finder du PostNord Danmark Rundt, når løbet kører gennem Varde Kommune

Vesterhavsposten

Det vidste du ikke om: Birgitte fra Sportigan

Ugeavisen Varde

Det giver mening på flere plan at forlænge Vestkystvejen

Vesterhavsposten

Det vidste du ikke om: Bente fra JA Sko

Vesterhavsposten

Hvem hjalp vindmøller i gang for 30 år siden her?

Vesterhavsposten

Det vidste du ikke om: Gina fra Cleopatra

Ugeavisen Varde

Vi må reagere på dårlige arbejdsforhold for unge

Vesterhavsposten

Rema 1000 vil til Nørre Nebel – har kig på Shell-grunden

Vesterhavsposten

Hannes 10 år gamle drøm bliver en realitet til efteråret: - Hvis ingen andre laver det, så må jeg jo selv gøre det

Vesterhavsposten

Det vidste du ikke om: Hans fra Wagner

Ugeavisen Varde

Vi vil have reel borgerindflydelse i Din Forsyning

Vesterhavsposten

Golf vinder frem overalt, og Niels Peter fra Henne er én af dem, der har forelsket sig i sporten

Vesterhavsposten

90 borgere i Nørre Nebel ville høre om lejeboliger

Vesterhavsposten

Det vidste du ikke om: Jytte fra Frøjks Blomster

Vesterhavsposten

Mange deltagere til fodboldskole i Outrup

Vesterhavsposten

60 år og stadig på arbejdsmarkedet: Knud har ikke haft en eneste ledighedsdag og har ikke tænkt sig at stoppe foreløbigt

Vesterhavsposten

Tre desserter du kan lave på grillen

Vesterhavsposten

Lillian fylder tilværelsen med vejbod og loppemarked: - Jeg lægger aldrig skjul på, at jeg er på kontanthjælp

Vesterhavsposten

Tag endnu en tørn som senior og få en pengepræmie

Vesterhavsposten

Endelig: De tyske turister vender tilbage

Vesterhavsposten

14-årige Stine blev fascineret af violinen for 7 år siden - nu spiller hun på et arvestykke

Annonce