Nørre Nebel: Siden 2001 har 41-årige Birgitte Cramon været foreningsinstruktør i Nørre Nebel Form og Fritid.
- Jeg bruger hallen konstant både til mine elever på skolen, hvor jeg er lærer og i min fritid, hvor jeg er instruktør i vidt forskellige sportsgrene for alle aldre lige fra løbehold til spinningtimer og saunagus i svømmehallen, siger hun, og tilføjer:
- Det bliver så dejligt at være i nye lokaler indrettet til specifikke formål.
Birgitte Cramon fremhæver generelt Nørre Nebels enestående brede samarbejde når det gælder. Lige fra erhverv- og handelsliv til institutioner og foreningsliv.
- Jo mere vi er sammen om tingene og bliver involveret i hinandens agenda, ideer og gøremål, des mere ejerskab kommer der også over at være en del af Form og Fritid. Hvilket er en god og berigende ting for alle målgrupper, slutter hun.
Birgitte Cramon, instruktør i Form og Fritid og lærer i Nørre NebelJo, mere vi er sammen om tingene og bliver involveret i hinandens agenda, ideer og gøremål, des mere ejerskab kommer der også over at være en del af Form og Fritid, hvilket er berigende for alle målgrupper.