Nørre Nebel: De handelsdrivende i Nørre Nebel er som alle andre steder udfordret med julesalget, der for mange starter nu med Black Friday weekenden.
- Kunne man dog bare spole tiden lidt frem, så det her snart var overstået, siger Bente Møller i skobutikken, der også sælger sjove mundbind i denne tid, og tilføjer:
- Vi er simpelthen nødt til at holde fanen højt og være positive, og tro på at alt bliver godt igen, når grænserne lukker op. Indtil da så kan jeg da sige så meget, at mange danske sommerhusejere og danske turister er gode til at komme ind og købe sko hos os til brug i fritidslivet, som dyrkes i stor stil.