Annonce
Kommentar

Brug dine penge lokalt

Annonce

Vi er alle ramt i coronakrisen. Jeg arbejder hjemme de fleste dage, har den lille datter hjemme, fordi dagplejen er lukket, og den store datter hjemme, fordi skolen er lukket. Og så har vi ekstra travlt i vores branche med at fortælle om alt det, der sker lige nu i vores samfund.

Vi har fået ændret vores hverdag drastisk, men det er alligevel småting, når jeg ser på det lokale erhvervsliv. En stor del af erhvervslivet er i dén grad ramt af den coronakrise, vi står midt i lige nu.

Derfor bliver jeg så glad over at læse, hvordan SuperBrugsen i Nørre Nebel har indrettet sig med natarbejde for eksempel. Fordi det løser et problem for butikken med for mange medarbejdere på arbejde på samme tid, og det løser et problem for medarbejdere, der både skal arbejde og passe de hjemsendte børn. Stor respekt for det.

Det er blot et af de eksempler, der kan findes rundt om i hele Varde Kommune. Gode eksempler på, hvordan vi håndterer det, vi står i lige nu.

Vi har vores lokale frisør hjemme nu, tandlægetiden er aflyst, og skavankerne må vente lidt endnu hos fysioterapeuten.

Heldigvis er der mange af os, der stadig er på arbejde.

Men når vi ser, at mange af vores lokale butikker, spisesteder, håndværkere og andre forretningsdrivende lider hårdt under følgerne af coronakrisen, så vil vi som mediehus gerne reagere. Fordi ugerne med svigtende omsætning kan få fatale følger.

Derfor opfordrer vi på Vesterhavsposten til, at vi alle køber varer og serviceydelser hos lokale firmaer. Særligt i denne tid.

Vi kan med dette initiativ ikke stoppe udbredelsen af coronasmitte, men vi kan forhåbentlig give et lille bidrag til at mindske sygdommens negative økonomiske følger, som - trods regeringens hjælpepakker - kan blive meget store.

Bekæmp corona-krisen... brug dine penge lokalt.

Annonce

Et vigtigt øjebliksbillede

Situationen i Danmark ændrer sig hele tiden. Time for time. Alligevel er det vigtigt at stoppe op og se på det, der sker. Derfor tegner vi som ugeavis et øjebliksbillede til dig fra tre forretninger. Velvidende at virkeligheden kan have overhalet os, når du læser det. Myndighederne kan have skærpet reglerne for os for at mindske smittefaren.

Vi gør det alligevel, fordi det er så vigtigt at se, hvordan det lokale erhvervsliv reagerer.

grafikken
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterhavsposten

Vikingemad på Bork Havn

Annonce