Annonce
Vesterhavsposten

Sygdom stopper uddeler: Men hans gamle brugs har øget salget markant trods konkurrence fra naboby

Dan Bernhard har måttet trække sig som uddeler i Oksbøl. Men han kan virkelig være sin indsats bekendt. Arkivfoto: Morten Nielsen
Desværre må 60-årig uddeler stoppe, før han egentlig selv ønsker det. Dan Bernhard afleverer til gengæld en brugs-butik, der er upåvirket af en kraftig øget konkurrence på dagligvarer vest for Varde.

Oksbøl: Konkurrencen på dagligvarer er hård i området vest for Varde. Men den gamle brugs i Oksbøl står endnu- den står endda rigtig godt. Brugsforeningen i Oksbøl blev grundlagt i 1894, og den er i høj grad i live.

SuperBrugsen i Oksbøl har nemlig haft en stor stigning i salget i 2020, og det er ingen selvfølge. En relativ ny Rema 1000-butik i en trafikeret rundkørsel ved Billum mindre end tre kilometer væk har kunder fra Oksbøl. Rema-butikken blev indviet i marts 2019.

Desværre står SuperBrugsen også i den situation, at der fra mandag er opslået en stilling som uddeler i den fremgangsrige butik. Dan Bernhard har på et møde mandag morgen meddelt medarbejderne, at han ser sig nødsaget til at stoppe.

Annonce

Det skyldes helbredet, at den 60-årige Dan Bernhard stopper nogle år før, han egenlig havde forestillet sig. Det er senfølgerne af en blodprop, som har fået Dan Bernhard til at træffe beslutningen. Dan Bernhard var i behandling for en blodprop for nogle år siden.

Det er med beklagelse, at formanden for brugsforeningen i Oksbøl, Kim Berg, konstaterer, at butikken altså skal have en ny uddeler.

Fremgang i omsætning

Det er er nogle flotte tal, som Dan Bernhard afleverer. Omsætningen er i 2020 på 65,4 millioner kroner. Året før var den på 60,1 millioner. Der er altså en fremgang på næsten ni procent.

Corona-nedlukningerne var gode for dagligvarehandlen i 2020, men alligevel er formand Kim Berg positivt overrasket over, at fremgangen blev så markant i Oksbøl. Der var nemlig budgetteret med øget konkurrence.

- Vi har ikke kunnet mærke konkurrencen, siger Kim Berg, der tilskriver, at den nu forhenværende uddeler, Dan Bernhard, har formået at omstille butikken til de forhold, der nu gælder.

- Vi havde mange danske turister i sommerhusene i 2020. Det er blandt andet en god delikatesse- og slagterafdeling, som har sikret fremgangen, siger Kim Berg om året med stor indenlandsk turisme.

Der blev ikke sparet på god mad og god vin.

Annonce

Gode sommermåneder

Det er især sommermånederne, der har været gode for SuperBrugsen, og det mønster gentager sig i år.

- Både juli og august har været rigtig gode i år, siger Kim Berg.

Han har derfor en tro på, at 2021 kan blive lige så god for SuperBrugsen, som 2020 var.

- Men det er vemodigt, at Dan Bernhard ikke får de sidste år med, siger Kim Berg om uddelerens noget uventede afgang.

Dan Bernhard begyndte som uddeler i Oksbøl i 1992 - lidt over 30 år gammel - og var altså næsten 30 år i butikken.

Dan Bernhard har ønsket at vente med at fortælle om sin afgang til JydskeVestkysten, men han har haft mulighed for at medvirke i artiklen.

Overskud og bedre egenkapital

Butikken, som Dan Bernhard afleverer, har en egenkapital på 17,2 millioner kroner. Det er næsten en million kroner bedre end året før.

I 2020 var der et overskud på en lille million kroner i 2020.

Der investeres i år fem millioner kroner i et køleanlæg.

Der er 62 medarbejdere i SuperBrugsen, mange er på deltid.

Det er vemodigt, at Dan Bernhard ikke får de sidste år med.

Kim Berg, formand i brugsforeningen i Oksbøl
Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Tillykke til Oksbøl - tillykke til oplandet

Annonce
Annonce
Vesterhavsposten

Gælder erhvervsvenligheden kun i Varde by og omegn?

Annonce
Forsiden netop nu
Vesterhavsposten

Den nye frisør i Oksbøl er bare 19 år: - Jeg er lykkelig over den mulighed, jeg har fået med min salon her i Oksbøl

Ugeavisen Varde

Genstart fællesskabet - i lokalsamfundene

Vesterhavsposten

Mor og datter har åbnet ny tøjbutik i Nørre Nebel: - Det er ikke tabu længere at være plus size

Ugeavisen Varde

Boligmangel til de unge under 30 år - Varde Kommune vågn op

Ugeavisen Varde

Michael er ny journalist på sin gamle egn

Ugeavisen Varde

Du er ikke alene - om ældre, handicappede og psykisk syge

Ugeavisen Varde

Borgmester er ved at revne af stolthed over endnu en top ti-placering i erhvervsvenlighed

Ugeavisen Varde

Kendt presseofficer og politiker skifter job: Skal være ny forstander for FOF

Vesterhavsposten

Sygdom stopper uddeler: Men hans gamle brugs har øget salget markant trods konkurrence fra naboby

Ugeavisen Varde

Kampagne skal skaffe 2500 medlemmer tilbage til foreningerne

Vesterhavsposten

Få kroppen nænsomt i gang efter en fed ferie

Vesterhavsposten

Fransk vinhøst slår fejl - her er de gode alternativer

Vesterhavsposten

To lokale med nyt tiltag: Nu kan du prøve boomende sportstrend i Nørre Nebel

Ugeavisen Varde

19.9: Hele familien kan være med i Margueritløbet

Ugeavisen Varde

Enhedslisten styrker demokratiet

Vesterhavsposten

Her gør vi en kraftpræstation for turismen

Ugeavisen Varde

Du er ikke alene

Ugeavisen Varde

Tre landsbyer er blevet et kunstværk rigere - kunne du også tænke dig et?

Ugeavisen Varde

Varde Kommune skal være Danmarks bedste ældrekommune

Ugeavisen Varde

Lad lokalcentrene bestemme selv

Vesterhavsposten

Stauderne gør comeback: Sådan lykkes du med dem

Annonce