Annonce
Vesterhavsposten

Connie Høj blev mobbet i skolen - derfor vil hun gerne møde andre mennesker i øjenhøjde

Connie Høj nyder at deltage i politiske debatter. - Vi har altid haft vores holdninger i min familie, siger Connie Høj. Foto: Michael Svenningsen
Ved sidste kommunalvalg i november måned fik Connie Høj 657 personlige stemmer og er blevet formand for udvalget for børn og læring i Varde Kommune.

Nørre Nebel: Bondepigen med det store overbid. Det er ikke en flatterende overskrift. Men det var sådan, Connie Høj oplevede at blive kaldt i sine tidlige folkeskoleår på Nørre Bork skole.

Bondepigen fra Nørre Bork er i dag 47 år og en succesrig byrådspolitiker, selvstændig, gift med Kristian. som hun driver familiens svinefarm sammen med, og hun er mor til Trine på 23 år og Søren på 25 år.

Ved det netop afsluttede kommunalvalg i Varde Kommune fik Connie Høj fra Venstre 657 personlige stemmer.

Annonce

Folkeskoletiden i Nørre Bork

Der er intet, der tyder på en kvinde med personlige udfordringer fra barndommens tid, når man sidder og får en snak over en kop kaffe i stuehusets varme dagligstue. Det engagement og den livsenergi, der er i øjnene på Connie Høj, er ikke til at tage fejl af. Hun er fokuseret og meget afklaret, når hun fortæller om alt fra sager om vindmøller, hovedgaden i Nørre Nebel og debat om dagligvarebutikker og kulturhuset i hjembyen.

- Jeg siger min mening. Det er det, demokrati går ud på - at få den demokratiske samtale for og imod og finde en løsning. Jeg vi ikke sidde som 80-årig og være skuffet over ting, jeg ikke fik gjort, og meninger jeg ikke kom ud med. Jeg forholder mig altid til det, jeg bliver spurgt om, og svarer på en ordentlig måde, så jeg kan se mig selv og andre i øjnene hver dag, siger Connie Høj.

- Jeg har tre brødre og er vokset op med, at vi skulle hjælpe til på gården for at få hverdagen til at fungere, fortæller Connie Høj. Foto: Michael Svenningsen

Efter folkeskoleårene i Nørre Bork Skole kom Connie på handelsskolen i Skjern og blev efterfølgende udlært butiksassistent i Brugsen i Nørre Bork. Hun arbejdede også i en periode som postbud i Nørre Nebel.

Annonce

Kristians fødegård

I 1992 fandt hun sammen med Kristian Høj, som hun den dag i dag stadig er gift med og har børnene Trine og Søren sammen med. De bor på Kristians fødegård lidt udenfor Nørre Nebel, hvor de er femte generation på gården. De driver sammen en syv kilos svineproduktion med 15.000 svin om året. Det vil sige, at de får grisene, når de vejer syv kilo, feder dem op, og halvdelen af grisene sælger de videre, den anden halvdel sender de selv til slagtning. Conni og Kristian overtog fødegården fra Kristians forældre i 1995.

Jeg siger min mening. Det er det demokrati går ud på. Jeg vi ikke sidde som 80-årig og være skuffet over ting, jeg ikke fik gjort, og meninger jeg ikke kom ud med.

Connie Høj

Det var på handelsskolen i Skjern, at Connie fik øjnene op for politik. Hun havde en samfundsfagslærer, som formidlede en ellers kedelig undervisning til spændende læring. Da Connie var midt i trediverne, kom hun med i bestyrelsen i Venstre i Blåbjerg og gjorde sig klar til at blive valgt ind i Varde Byråd i 2013.

- Jeg lærte utroligt meget i den periode. Jeg oplevede udfordringer, som jeg forholdt mig konstruktivt til, fortæller Connie Høj.

Annonce

Den politiske karriere

Hun fik et godt valg i 2013 og kom hurtigt i ilden. Hun blev fungerende formand for plan- og teknikudvalget, da Preben Friis Hauge blev udstationeret.

Ligeledes fik hun et godt valg i 2017 og blev formand for arbejdsmarked og integration. I den periode valgte hun at afprøve, hvordan arbejdsmarkedet fungerer og gik i praktik på jobcentret, hvor hun satte sig i medarbejdernes sted og fik muligheden for at opleve jobcentrets arbejdsgang. Det gav hende også et indblik i, hvordan dagligdagen fungerer for den enkelte borger i det system.

Connie og Kristian Høj har været sammen siden 1992. Sammen har de børnene Trine, som læser til pædagog i Esbjerg, og Søren, som læser kommunikation og økonomi i Odense. Hunden hedder Tulle. Foto: Michael Svenningsen

Ved seneste kommunalvalg i november måned, fik hun 657 personlige stemmer og er blevet formand for udvalget for børn og læring.

- Jeg har allerede planlagt, at jeg vil afprøve systemet på samme måde som i arbejdsmarked og integration, og jeg skal det første halve år rundt på skoler og børnehaver. Jeg vil gerne ud og opleve, hvordan livet foregår fra øjenhøjde, fortæller Connie Høj.

Annonce

Drillet i skolen

Det var i hendes egne børneår, at Connie lærte, hvordan man kan slå sig på livet og de andre jævnaldrende.

- Tiden i 1., 2. og 3. klasse er helt væk for mig. Det var ikke en særlig god tid. Jeg var hende bondepigen fra gården i udkanten af Nørre Bork. Jeg kan huske specielt en periode, hvor jeg havde fået en kattekilling. Jeg blev drillet af en anden pige i klassen, fordi jeg havde killingen, og samtidig mobbet med mit udseende. Det var forfærdeligt i den alder i skolen at skulle forsvare den glæde, jeg havde ved katten, fortæller Connie Høj.

- Jeg lærte dengang vigtigheden af at tale ordentligt til andre. Når vi er til politiske møder i byrådet, kan vi sagtens diskutere højlydt og være rygende uenige, men når vi er færdige og går ud ad døren, skal vi altså kunne snakke ordentligt til hinanden, siger Connie.

Et vigtigt element for Connie høj, i hendes politiske erhverv er at bruge andre folks styrker og kompetencer.

- Kan man få andre til at forstå, hvad der er godt for kommunen og dens borgere, så kan man også arbejde sammen på tværs af politiske holdninger. Det må være den fineste opgave for en lokalpolitiker, som skal være med til at drive kommunen. Jeg er selv meget åben overfor at forstå, hvad andre mener, siger Connie Høj.

Connie høj har altid drømt om at være dekoratør. I dag driver hun sin egen virksomhed som blomsterpresser. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Ugeavisen Varde

Arne-pensionen skal rulles tilbage

Annonce
Ugeavisen Varde

Mangel på medarbejdere: Pædagogernes formand fortæller om underbemandet personale, som skriger på hjælp i svær coronatid

Annonce
Ugeavisen Varde

Landstrygerne inviterer til vintertræningstur

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterhavsposten

Pernille har et særligt forhold til sin familie: - Jeg ville blive deprimeret, hvis jeg flyttede fra min mor

Vesterhavsposten

Region Syddanmark afviser nyt testcenter i Nr. Nebel: Lokal erhvervsdrivende er frustreret og forstår ikke beslutning

Vesterhavsposten

Karen har skiftet karriere i en alder af 59: - Prisen for ikke at prøve noget nyt er for stor

Vesterhavsposten

Først den ene vej og så den anden vej: - Følg skiltene, gule pile betyder omkørsel

Ugeavisen Varde

Standser dit hjerte er hjælpen nær: Boligselskabet Filsø investerer i hjertestartere

Ugeavisen Varde

Borgmestermaleri blev afsløret: Tyrrestrup har brudt med skrivebordstraditionen

Ugeavisen Varde

Borgmesterkæden skiftede skuldre: Den ny borgmester vil bringe teenage-kommunen godt videre

Annonce