Annonce
Vesterhavsposten

Danske og tyske unge mødes om venskab i Oksbøl

En del af ungdomslejrens program er at besøge flygtningelejren i Oksbøl. Da der boede flest, var der 36.000 tyske flygtninge i lejren. Her ses sidste års deltagere ved flygtningelejrens kirkegård.
2020 er dansk-tysk venskabsår, og i Oksbøl bliver det markeret med en ungdomslejr for tyske unge mellem 16 og 18 år.
Annonce

Oksbøl: Den 20. oktober står i kulturmødets tegn, når Vardemuseerne og Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge, der arrangerer en ungdomslejr for tyske unge, står bag et møde mellem en gruppe danske gymnasieelever og de tyske unge fra ungdomslejren i den tidligere flygtningelejr i Oksbøl.

Med gamle kufferter på slæb skal de unge opleve på egen krop, hvordan det var at være tysk flygtning i Oksbøl efter 2. verdenskrig. De skal også deltage i en workshop, der skal være med til at bidrage til det kommende museum, Flugt, der skal ligge netop der, hvor flygtningelejren lå i årene efter krigen. Det skriver Vardemuseerne i en pressemeddelelse.

- Der er mange fælles ting i vores historie, som vi helt glemmer at tænke over og historien om flygtningelejren er en af dem, siger Anne Sofie Vemmelund Christensen fra Vardemuseerne i pressemeddelelsen.

Annonce

Hvad betyder vores fælles historie?

Omkring 100.000 tyske flygtninge har boet i flygtningelejren i Oksbøl, der eksisterede fra 1945 til 1949.Og det er blot et af mange eksempler, der kan trækkes frem, når Tyskland og Danmarks fælles historier skal beskrives. Og for de tyske unge er det netop de to landes fælles historie, der står i centrum.

- I løbet af ungdomslejren skal deltagerne arbejde med dansk og tysk kultur for at udvide deres viden om de to landes indbyrdes forhold. De skal blandt andet diskutere kulturel identitet og demokrati, men vi skal også lave aktiviteter, hvor vi bare har det rigtig sjovt sammen, siger Angelika Müller fra Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge i en pressemeddelelse.

Ungdomslejren finder i år sted i Oksbøl fra den 17.-24. oktober. Udover den dansk-tyske workshopdag skal de tyske unge blandt andet også på opdagelse i nærområdet, besøge Tirpitz og lave små vedligeholdelsesprojekter på flygtningekirkegården i Oksbøl.


Der er mange fælles ting i vores historie, som vi helt glemmer at tænke over og historien om flygtningelejren er en af dem.

Anne Sofie Vemmelund Christensen, Vardemuseerne
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterhavsposten

Ole flytter over til Knud

Annonce