Annonce
Vesterhavsposten

Det bliver dyrere at tage på Flextur

Det bliver dyrere at køre på Flextur i det nye år. PR-foto
Fra nytår sættes borgernes egenbetaling i Flex-ordningen op. Kilometertakst hæves fra fire til syv kroner.
Annonce

Ringkøbing-Skjern Kommune: Teknik- og Miljøudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune har besluttet at hæve borgernes egenbetaling til Flextur-ordningen fra fire kr. pr kørt kilometer til syv kr. pr kilometer. Samtidig blev minimumsbetalingen pr tur hævet fra 30 kr. til 35 kr.

Prisændringerne træder i kraft ved årsskiftet og kommer, fordi ordningen er blevet så populær, at den så at sige risikerer at sejre sig selv ihjel med det nuværende prisniveau.

Forud for beslutningen om at hæve prisen er gået et grundigt forarbejde, hvor administrationen har samlet statistik over samtlige 1642 ture, der er kørt med Flextur i marts måned i år.

- Tallene viser, at over halvdelen af turene er relativt korte. Fortsætter det billede, vil prisen for at blive kørt til lægehuset, frisøren eller apoteket blot stige fra en minimumsegenbetaling på 30 kr. til en egenbetaling på det nye minimumbeløb på 35 kr., forklarer John G. Christensen.

Kommunen forventer at spare 240.000 kr. om året på at hæve prisen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce