Annonce
Vesterhavsposten

Det gamle byvåben genoplives i rundkørslen

Den sydlige rundkørsel i Nørre Nebel bliver byfornyet og får skulpturen med de tre drikkehorn, som er i byvåbnet fra Vester Horne Herred. Foto: Michael Svenningsen
Vester Horne Herreds gamle byvåben med de tre drikkehorn skal laves til skulptur og opsættes i rundkørslen i Nørre Nebel.

Nørre Nebel: Det gamle byvåben fra 1440 fra Vester Horne Herred - med de tre drikkehorn som symbol - kommer igen til sin ret i byforskønnelsen af den sydlige rundkørsel i Nørre Nebel.

Vester Horne Herred strækte sig fra Ho i det sydlige til Nørre Nebel og Lønne i nord. Det har med tiden udviklet sig fra herred til Blaabjerg Kommune til i dag at være en del af Varde Kommune.

Vi synes, det giver mening at have det vartegn med drikkehornene som skulptur i rundkørslen. Det fortæller, hvor vi kommer fra, inden vi blev samlet i større kommuner igennem årene.

Jørgen Hübschmann

Det stolte byvåben med de tre drikkehorn fra 1400-tallet har indtil kommuneskiftet hængt på det gamle rådhus i Nørre Nebel. Siden rådhuset blev nedlagt, har man ikke brugt det gamle herreds skjold. Det skulle der gøres noget ved.

Annonce
- For at få økonomien til at hænge sammen skal vi selv plante halvdelen af blomsterne. Derfor har vi brug for en hjælpende hånd fra byens borgere til at plante de 2100 blomster i rundkørslen, siger Mette Alsaker fra borgerforeningen for Nørre Nebel. Hun er her sammen med Jørgen Hübschmann fra byforskønnelsegruppen. Foto: Michael Svenningsen

Drikkehorn som vartegn

I 2018 satte Jørgen Hübschmann og Conny Bundgaard sig sammen for at udvikle på byforskønnelsen af indfaldsvejene til Nørre Nebel. De to blev hurtigt enige om, at der skulle gøres noget ved den sydlige rundkørsel i byen. De fandt på idéen om at genoplive det gamle byvåben fra 1400-tallet med drikkehornene som vartegn.

Det gamle våbenskjold fra Vester Horne Herred under Varde syssel med de tre drikkehorn. Våbenskjoldet hang på det gamle rådhus i Nørre Nebel, men blev kasseret, da rådhuset blev nedlagt.

De tre horn ville de have lavet til en skulptur, der kunne pryde rundkørslen til minde om det gamle herred.

- Vi synes, det giver mening at have det vartegn med drikkehornene som skulptur i rundkørslen. Det fortæller, hvor vi kommer fra, inden vi blev samlet i større kommuner igennem årene, fortæller Jørgen Hübschmann, som sammen med Conny Bundgaard gik i gang med at realisere deres plan.

Ud over skulpturen af de tre drikkehorn bliver der også lagt brosten, som skal symbolisere bølgerne fra Vesterhavet. Foto: Michael Svenningsen
Annonce

De fandt pengene

Idéen med byvåbnet i rundkørslen blev hurtigt godkendt og accepteret af borgerforeningen for Nørre Nebel.

Mette Alsaker og Dorte Larsen er med i borgerforeningen og fik indhentet 165.000 kroner til projektet fra lokale fonde og det lokale erhvervsliv i Nørre Nebel, mens Varde Kommune gav 200.000 kroner til byforskønnelsen af rundkørslen i syd.

- Det tog godt et år af få tilladelsen fra Varde Kommune til at renovere og bygge på rundkørslen. Derfra gik det stærkt. Folk i byen kunne godt se idéen med skulpturen og forskønnelsen af rundkørslen. Det tog os ikke lang tid at få skaffet pengene, og nu er vi her i dag, hvor vi bare mangler det sidste, inden rundkørslen er helt færdig, fortæller Mette Alsaker.

Mette Alsaker og Jørgen Hübschmann er glade for at have genoplivet det gamle byvåben fra Vester Horne Herred. Foto: Michael Svenningsen
Annonce

4200 blåaks

Rundkørslen er blevet hævet en meter i forhold til dens oprindelige højde. Selve skulpturen med de tre drikkehorn fra det gamle byvåben står øverst på rundkørslen. Der bliver plantet 4200 blåaks, som kan blomstre på forhøjningen i rundkørslen. Bunden af rundkørslen skal dækkes af brosten. Stenene bliver formet som tre bølger lige ud for tilkørselsvejene. Bølgerne symboliserer Vesterhavet.

- For at få økonomien til at hænge sammen skal vi selv plante halvdelen af blomsterne. Derfor har vi brug for en hjælpende hånd fra byens borgere til at plante de 2100 blomster i rundkørslen, siger Mette Alsaker fra borgerforeningen for Nørre Nebel.

Hele byforskønnelses-projektet i den sydlige rundkørsel er færdig i november. Men allerede nu er det gamle vartegn fra Vester Horne Herred med drikkehornene på plads i rundkørslen.

De tre drikkehorn fra byvåbnet for Vester Horne Herred. Foto: Michael Svenningsen
Den sydlige rundkørsel i Nørre Nebel vil være helt færdig til november. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Mørke måneder forude: Fødevarestyrelsen har ét råd til alle

Annonce
Annonce
Vesterhavsposten

Få bagedystvinderens bud på blodigt bagværk til halloween

Annonce
Forsiden netop nu
Vesterhavsposten

Underholdning for de mindste i Kulturhuset

Vesterhavsposten

Kulturdag i Nymindegab med klassisk musik og kunstfortællinger

Ugeavisen Varde

Der mangler aflastningspladser i kommunen

Ugeavisen Varde

Realistiske valgløfter ønskes: Hverdagen er ikke fyldt med guld og grønne skove

Ugeavisen Varde

Samuelsgården i Oksbøl er en uundværlig perle

Ugeavisen Varde

Vildere vandløb - helst efter en samlet plan

Ugeavisen Varde

Storskrald skal hentes igen ude i oplandsbyerne

Ugeavisen Varde

Madservice: Velfærd er for borgerne - ikke for at virksomheder kan tjene penge

Vesterhavsposten

Det gamle byvåben genoplives i rundkørslen

Ugeavisen Varde

Giv os værdig og kærlig pleje - og frisklavet mad

Vesterhavsposten

Nørre Nebel bugner af turister

Vesterhavsposten

Cykelsti eller parkeringspladser i Bredgade?

Vesterhavsposten

Konditor: Lav dejen nu og få gudegode honninghjerter til jul

Vesterhavsposten

Søstrene Heidi og Tina elsker deres græskareventyr

Ugeavisen Varde

Kritik af politikere rammer helt ved siden af

Vesterhavsposten

Forfatter debutant på Nørre Nebel bibliotek

Ugeavisen Varde

Nu skal der rekrutteres flere piger til fodbold: DBU og Varde Kommune sparker nyt samarbejde i gang

Vesterhavsposten

Hvem tager bukserne på og tager ansvar?

Vesterhavsposten

Maja og Lasse flyttede fra Aalborg til Oksbøl: - Her er alt, hvad vi har brug for

Vesterhavsposten

Thomas Kjellerup spiller til Oxefesten i Oksbøl

Ugeavisen Varde

Vælgerne får en lang stemmeseddel: Her stiller 13 lister og 91 kandidater op til kommunalvalget

Annonce