Annonce
Vesterhavsposten

Diaa faster ikke for sjov, men i respekt for sin tro

14-årige Diaa Jaluk har fastet til ramadan, siden han var 12 år, efter eget valg. Selvom det er forventet som praktiserende muslim, er der ingen regler for, hvornår man begynder at deltage aktivt i ramadanen. Til højre bonusfar Wasim Alsaid, der lige har fået opererett sit korsbånd i knæet. Foto: Tatjana Johnsson
Når muslimer i Danmark én gang om året faster fra solopgang til solnedgang, er det ikke en specifik tradition i islam. I Danmark fastede vi indtil reformationen. Katolikker gør det stadig. I Lunde hos familien Jaluk Alsaid er den ældste søn, 14-årige Diaa, igang med sit faste og bønneforløb.
Annonce

Lunde: Hvert år praktiserer muslimer i Danmark ramadan, hvilket på arabisk betyder den varme, hede måned - glødende ørkensand, og refererer til en måned med faste, hvor man først spiser efter mørkets frembrud. Hvilket i Danmark med lange, lyse nætter giver dage uden et måltid i op til 16 timer.

I Lunde bor familien Jaluk Alsaid, der er flygtet fra Syrien. Familien består af fire børn, to drenge og to piger i alderen 8-14 år og deres mor og bonusfar.

Klokken er halvni, tusmørket har sænket sig, og det dufter af mad fra køkkenet, mens vi sætter os og taler om at praktisere ramadan. De små har spist i løbet af dagen. Faktisk er det indtil videre kun Diaa, der faster i børneflokken.

- Man vælger selv, hvornår man vil begynde at faste til ramadan. Jeg begyndte, da jeg var 12 år gammel, og nu er jeg 14 år, siger Diaa Jaluk, der går i 7. klasse i Nørre Nebel.

- Jeg lærer ved at faste at kunne modstå mere og at forstå andre bedre ved at mærke min krop og det at være sulten. Det giver mig fred i krop og sind, derfor faster jeg som en del af min religion, siger Diaa Jaluk, der, så vidt han ved, er den eneste på skolen i Nørre Nebel, der gør det en gang om året.

- Vi andre børn faster ikke endnu, siger storesøster Tala Jaluk og tilføjer, hvis man er gravid, alvorligt syg, eller dyrker sport som sit arbejde, behøver man ikke at faste.

- Vi faster også, fordi skrifterne siger, vi skal, så enkelt er det, siger bonusfar Wasim Alsaid, der ikke kan praktisere bønnerne i løbet af dagen i sit job som arbejdsmand i Esbjerg.

- Det må vi ikke i Danmark, så jeg beder bare inde i mig selv på de tidspunkter, vi skal ifølge skrifterne, siger han med et smil.

Derfor faster man som muslim

- Den spirituelle betydning af fasten er renhed og afgiftning af sindet.

- Det handler for en muslim om at lægge yderligere afstand til, hvad Gud har forbudt.

- Man lærer i fasten at leve i endnu mere sikker afstand til det onde og forbudte, og man kommer tættere på det, der er godt og tilskyndet af Allah, som er det arabiske ord for Gud.

Kilde: www.islam.dk

Annonce

Efter faste er der fest

Der er mange tradtioner forbundet med ramadan og kulminationen på en måneds faste, hvor der festes i tre dage. Festligholdelsen kaldes Eid.

- Vi fejrer de tre dage med Eid her i Danmark med andre syriske venner fra både Nørre Nebel, Varde og Lunde, siger Wasim Alsaid og tilføjer:

- Og så tager vi på en éndagstur til moskeen i Brøndby, hvor vi også hygger os på parkeringspladsen, hvor børnene kan møde andre børn og prøve forskellige former for underholdning på pladsen som hoppeborge og trampoliner.

- Jeg synes, Eid var lidt sjovere i Damaskus, siger 12-årige Talaa, der taler dansk med jysk accent.

Hun kan stadig huske, at der var store tivolier med vippegynger og levende heste og i tusindvis af folk på gaderne i hendes oprindelige hjemland Syrien.

- Vi er nu også mange sammen i Brøndby, siger Wasim, der må springe denne familietradition over i år på grund af krisen.

- Vi glæder os også til at få nyt tøj, siger Tala og Sereen og viser deres flotte kjoler med perler og blonder frem.

Drengene i familien ligner kommende konfirmander i deres nye tøj iført vest, jakke og butterfly.

Annonce

Mad og gaver

Efter 16 timers daglys uden mad spiser man ved mørkets frembrud under ramadanen.

- Af og til sætter jeg vækkeuret til klokken 03 under ramadanen for at spise, inden jeg skal i skole senere, så jeg ikke bliver alt for sulten i løbet af dagen, siger Diaa Jaluk, der har en drøm om at komme ind til Forsvaret.

Familiens mor Alaa Tabbaa kokkererer mange syrisk-arabiske retter. Baseret på en bred vifte af grøntsager og for eksempel bulgur med mandler og persille og en hel del fårekød.

- Vi har sådan en dampkoger - en høj gryde, vi bruger til vores lammekød, siger Alaa Tabbaa adspurgt, hvorledes kødet bliver så lækkert mørt og trevlet.

Maden er dejlig krydret, uden at det river i smagløgene, og den smager af mere. Bordet bugner med mindst ti retter på et yderst veldækket mandags-ramadan-bord, hvor familien beder en bøn sammen - før og efter maden.

- Faktisk minder festdagene på slutningen af ramadanen lidt om jul, siger Diaa Jaluk og henviser til, at man pynter op til fest med guirlander og blomster, og man tager på husbesøg til familie og venner, og at man spiser alt for meget god mad og giver hinanden gaver. Ofte pengegaver.

- Vi får også altid rester med hjem fra husbesøg til Eid, siger Diaa, der hvert år glæder sig til denne helt specielle måned for de to procent, der er muslimer i Danmark.

Derfor fejres Ramadan

For cirka 1.400 år siden fik islams profet Muhammed sin første åbenbaring af ærkeenglen Gabriel. Begivenheden fandt efter sigende sted på den 27. dag i den niende måned, som kaldes ramadan.

Derfor har praktiserende muslimer lige siden fastet på denne måned for at fordybe sig åndeligt.

Fasten er et af de fem grundlæggende krav, der også kendes som islams fem søjler.

Alle muslimer bør traditionen tro faste under ramadanen. Undtaget personer, der udsætter sig selv for helbredsrisici ved at faste. For eksempel børn, ældre, syge og gravide.

Kilde: www.religion.dk

Eid er lidt ligesom juleaften

Efter en måneds faste skal muslimerne holde øje med månen, for når det igen er nymåne - efter cirka 29-30 dage - må fasten brydes.

Dette markeres med den tre dage lange fest eid al-fitr, som kan minde om de kristnes juleaften.

Der er tradition for at samles med familie og venner, spise en festmiddag, og børnene får gaver.

Kilde: www.religion.dk

Dadeljuice, figner og lammekødsretter i mange variationer. Hos familien Jaluk Alsaid i Lunde bugner det med udsøgte syriske retter, når dagens faste afsluttes med et festmåltid efter 16 timer uden mad. Foto: Tatjana Johnsson
Hvert år fejres ramadanens afslutning med tre dages festligheder benævnt Eid. Så køber familien i Lunde nyt festtøj. Det er 10-årige Bahaa Jaluk svært tilfreds med. Foto: Tatjana Johnsson
Tala og Sereen hjælper med at gøre klar til middagsmaden under ramadanen. Foto: Tatjana Johnsson
Nye festkjoler skal der til hvert år til Eid, hvilket Sereen og Talaa Jaluk ikke er spor kede af. Foto: Tatjana Johnsson
Bahaa og Sereen gør alt muligt for ikke at blive puttet i seng, inden de store i familien, der faster, skal spise aftensmad ved solnedgang i ramadanen. Foto: Tatjana Johnsson
Bahaa Jaluk giver den lige en omgang på motionscyklen i stuen, inden familien i Lunde sætter sig til bords klokken 21 under ramadanen for at spise. Foto: Tatjana Johnsson
Sereen elsker sine nye kjoler, som hun får lov til at købe til de tre dages fest, Eid, efter ramadanen. Foto: Tatjana Johnsson
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterhavsposten

Bag kransekage med Karin

Annonce