Annonce
Vesterhavsposten

DNs Varde-afdeling arrangerer naturplejedag for hele familien i Vrøgum Kær

DN i Varde indbyder alle interesserede til en naturplejedag i Vrøgum Kær. Søndag den 15. september mødes man på Fiilsøvej mellem Vrøgum og Kærgård, cirka fire km vest for Vrøgum ved Telefonvej. Den fredede Vrøgum Kær skal ryddes for små træer. Privatfoto
Annonce

Vrøgum: Søndag den 15. september klokken 11-14 arrangerer Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Varde en naturplejedag i Vrøgum Kær. Vrøgum Kær er fredet på grund af de mange sjældne planter, der vokser her. Planterne har brug for, at der er lysåbent, derfor afgræsses der med kreaturer. Men der kommer også en del træer, som kreaturerne ikke kan få bugt med, så her er der brug for hænder.

- Vi fjerner små og store træer med sav og grensaks. Du kan også prøve at slå med le på engen. Der vil være grundig instruktion, hvis du ikke har prøvet det før. DN Varde har grejet, du skal bare møde op med friske kræfter, fortæller turleder Bodil Kristensen i en pressemeddelelse.

Naturplejedagen er for hele familien, og der bliver også tid til at finde frøer og spændende insekter og kigge på den sjældne flora i Vrøgum Kær. DN Varde står klar med drikkevarer, kaffe og kage til dem, der kommer og tager en tørn.

Man mødes på Fiilsøvej mellem Vrøgum og Kærgård.

Arbejdshandsker, gummistøvler og et ørnenæb er vigtige ingredienser i DN Vardes naturplejedag i Vrøgum Kær. Søndag den 15. september håber DN, at mange vil hjælpe med til at fjerne små træer fra den fredede Vrøgum Kær. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterhavsposten

Teater gør stærk og giver venskaber

Annonce