Annonce
Vesterhavsposten

Et camping-år udover det sædvanlige: Online-bookingerne eksploderer i Vejers, og der er lys forude

Marie Høgh Rasmussen (tv.) og hendes mor Åse Christiansen er kendte ansigter på pladsen, hvor førstnævnte står for en masse praktiske ting både ude og inde på pladsen. Åse Christiansen opholder sig oftest i receptionen. Foto: Martin Jørgensen
Det har på mange måder været et vildt år for turismebranchen. Det har de også mærket hos Stjerne Camping ved Vejers.

Vejers: 2020 var et historisk dårligt år for turismen i Danmark. I 2020 var der 44,6 millioner overnatninger i Danmark. Det er mere end 11 millioner færre overnatninger sammenlignet med 2019, hvilket svarer til et fald på 20,5 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Ét af de steder langs vestkysten, der i høj grad lever af turismen, er Stjerne Camping ved Vejers. De ser tilbage på et usikkert, men ikke ligefrem frygteligt år, som mange andre ellers har oplevet.

- Det var selvfølgelig en periode, som vi godt kunne have undværet. Vi har jo bare været her i Vejers og har hverken kunne gøre til eller fra. Så det har selvfølgelig ikke været rart at være vidne til, fortæller 41-årige Marie Høgh Rasmussen, som er en af medejerne af familievirksomheden, der har eksisteret i 50 år efterhånden.

Annonce

- Heldigvis har de hårde restriktioner ramt i perioder, hvor vi alligevel ikke har haft så mange besøgende. Den ramte lige pinsen, men det var også det eneste, fortæller Marie Høgh Rasmussen, som har haft ekstra god tid til at klare en masse forskellige praktiske ting.

Eksempelvis har hende og kollegaerne drænet et større område på campingpladsen, opført nye hytter og lavet en større fornyelse i supermarkedet.

Marie Høgh Rasmussen hjælper med forskellige projekter på pladsen. Her er hun inde hos campingpladsens geder. Foto: Martin Jørgensen

Online-bookinger eksploderer

- Du kan få et job med det samme, lyder det prompte fra folkene bag campingpladsen, da Vesterhavsposten møder dem en torsdag i juni. Der er nemlig så småt begyndt at blive travlt på pladsen.

- De første tyskere begynder at komme. Og vi har aldrig haft så mange online-bookinger, som vi har lige nu. Det er virkelig eksploderet, men det er jo kun godt, lyder det fra Åse Christiansen, der også er en del af familieforetagendet og har sin daglige gang i receptionen, hvor hun byder gæster velkommen til pladsen.

- Vi glæder os helt vildt til, at der er helt fyldt igen på pladsen. Den der følelse med, at man går et helt år og passer det hele og gør det klar til højsæsonen, og folk så kommer og bliver glade for resultatet. Så er det altså dejligt at gå på arbejde, fortæller Marie Høgh Rasmussen.

Der er dog ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. For man kan nemlig også lære noget af krisetider som corona-pandemien. Det fortæller Åse Christiansen.

- Vi har virkelig indset, at man kan betjene kunder på en god måde, selvom det foregår digitalt. Det har vi været nødsaget til gennem telefonopkald, mails og elektroniske fakturaer, siger hun og tilføjer:

- Men selvom det fungerer godt med kommunikation på afstand, så er det alligevel underligt, når man ser folk gå store buer rundt om hinanden, som det var tilfældet i de perioder, hvor det stod værre til med corona. Normalt ville man jo blive fornærmet, hvis andre mennesker gjorde det, men det har været vildt at være vidne til.

Annonce

Fortrøstningsfuld om fremtiden

De mange besøgende på campingpladsen har tacklet situationen rigtig godt. Især tyskerne har fået et ekstra godt ry for at være ordentlige og respektfulde, forlyder det.

- De har en stor autoritetstro, og det er de måske endnu dygtigere end os danskere til at overholde reglerne. De venter altid udenfor, hvis der er andre mennesker i receptionen, og det er ofte, at vi skal overbevise dem om, at de altså ikke behøver mundbind længere.

De mange nye gæster glæder både campingpladsens ejere, men også Anne Marie Enghave, som er butikschef i Vejers Supermarked.

- Vi har simpelthen så travlt. Det er helt vildt. Der er ingen bager i byen længere, så alt vores brød bliver revet væk. Det er den vej, det går, og det er kun godt, fortæller den 58-årige butikschef, som overtog stafetten tilbage i januar 2018.

Anne Marie Enghave har været butiksleder i Vejers Supermarked siden begyndelsen af 2018, og hun fortæller om ekstrem travlhed lige nu, hvor det hele begynder at åbne mere op, og sommeren for alvor kommer i gang. Foto: Martin Jørgensen
Annonce

Altid familieejet

Travlheden bliver budt velkommen i Vejers, og de to medejere kunne heller ikke forestille sig, at campingpladsen ikke længere skulle være på familiens hænder.

- Det er en familievirksomhed, og vi passer på hinanden. Det fungerer rigtig godt, og jeg kan slet ikke se for mig, at vi skulle gå af med stedet, fortæller Åse Christiansen, hvorefter datteren Marie tager over:

- Nej, vi skal blive ved med at udvikle os. Vi skal lytte til vores kunders ønsker og behov og samtidig følge med tiden. Men først og fremmest skal vi holde fast i kernen af vores forretning, hvor vi værner meget om naturen.

Faktisk går de så meget op i naturen, at de netop er begyndt at forhandle kødprodukter og læderprodukter fra det lokale vildt, som flere af camping-gæsterne ofte ser i deres færden rundt på pladsen, hvor naturen ofte viser sig fra sin bedste side med besøg fra græssende rådyr.

Der er produkter fra det lokale vildt både i receptionen, som det ses på billedet, men også i supermarkedet, hvor kødprodukter kan købes. Foto: Martin Jørgensen

Stjernecamping Vejers' historie

Landsbyen Vejers bestod af gårde og husmandssteder, skole, købmandsbutik, forsamlingshus, telefoncentral, kirke og sportsplads. Alt sammen blev det opkøbt og nedlagt i årene 1968-1970 som led i udvidelsen af militærets øvelses- og skydeterræner ved Oksbøl.

Eksproprieringen fik landmand og klitfoged i Vejers, Jakob Christiansen, til at tænke ud af boksen. Hans gård var en af de få længst mod vest, der fik lov at blive, men da jordskatterne nu steg, fordi byzonen blev rykket længere mod vest, skulle der nye ideer til.

På det tidspunkt var turismen tiltagende, og udkastet til Stjerne Camping på Jakob Christiansens mark tog hurtigt form.

Campingpladsen drives i dag af den samme familie. Nu er det Jakob Christiansens søn og svigerdatter, Kristian og Åse, der har overtaget tøjlerne sammen med den fungerende lejrchef, deres datter, Marie. Foruden de tre er også de to døtre Kirstine og Karen Christiansen en del af ejerkredsen.

Annonce
Annonce
Vesterhavsposten

51 års butikshistorie er slut: Bolighus er sat til salg

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Det er ikke alle partier, der er gået i flyverskjul

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Her finder du PostNord Danmark Rundt, når løbet kører gennem Varde Kommune

Vesterhavsposten

Det vidste du ikke om: Birgitte fra Sportigan

Ugeavisen Varde

Det giver mening på flere plan at forlænge Vestkystvejen

Vesterhavsposten

Det vidste du ikke om: Bente fra JA Sko

Vesterhavsposten

Hvem hjalp vindmøller i gang for 30 år siden her?

Vesterhavsposten

Det vidste du ikke om: Gina fra Cleopatra

Ugeavisen Varde

Vi må reagere på dårlige arbejdsforhold for unge

Vesterhavsposten

Rema 1000 vil til Nørre Nebel – har kig på Shell-grunden

Vesterhavsposten

Hannes 10 år gamle drøm bliver en realitet til efteråret: - Hvis ingen andre laver det, så må jeg jo selv gøre det

Vesterhavsposten

Det vidste du ikke om: Hans fra Wagner

Ugeavisen Varde

Vi vil have reel borgerindflydelse i Din Forsyning

Vesterhavsposten

Golf vinder frem overalt, og Niels Peter fra Henne er én af dem, der har forelsket sig i sporten

Vesterhavsposten

90 borgere i Nørre Nebel ville høre om lejeboliger

Vesterhavsposten

Det vidste du ikke om: Jytte fra Frøjks Blomster

Vesterhavsposten

Mange deltagere til fodboldskole i Outrup

Vesterhavsposten

60 år og stadig på arbejdsmarkedet: Knud har ikke haft en eneste ledighedsdag og har ikke tænkt sig at stoppe foreløbigt

Vesterhavsposten

Tre desserter du kan lave på grillen

Vesterhavsposten

Lillian fylder tilværelsen med vejbod og loppemarked: - Jeg lægger aldrig skjul på, at jeg er på kontanthjælp

Vesterhavsposten

Tag endnu en tørn som senior og få en pengepræmie

Vesterhavsposten

Endelig: De tyske turister vender tilbage

Vesterhavsposten

14-årige Stine blev fascineret af violinen for 7 år siden - nu spiller hun på et arvestykke

Annonce